< Endelig er ventetiden snart slut!
09.04.2019

Husk tilmeldingsfrist 1 på torsdag d. 11. april


Første afdeling af Seven DM Motocross nærmer sig, og det gør tilmeldingsfrist 1 også. Skal dit navn med på startlisten i første nummer af MOTO? Så skal du tilmelde dig senest på torsdag!

Tilmeldingsfrist 1 er 10 dage før løbet, og slutter dermed på torsdag d. 11. april kl. 23:59. Hvis du skal deltage ved DM-A, og gerne vil med på det billigste tilmeldingsgebyr, er det altså nu, du skal til tasterne. Det gælder også, hvis du gerne vil fremgå af startlisten i MOTO.

Du tilmelder dig som altid via DMU's løbskalender - gå direkte til løbstilmeldingen her.

Er du udenlandsk kører, skal du kontakte DMU's kontor for at få oprettet en profil. Skriv til DMU på dmu@dmusport.dk.

Skal du ikke selv køre, men ud at kigge? Tilmeld dig begivenheden på facebook her.


Tilbage til top