DMU Live Social Media

DMU

Danmarksmestre i Enduro

Enduro er en langdistance motorcykelsport, hvor der køres på midlertidigt anlagte baner eller banespor i det der kaldes ”off road”-terræn (uden for vej).

Enduro består af forskellige forhindringer og udfordringer i varierende sværhedsgrad. Størstedelen af Enduroløb køres som et tidsløb mod uret og i etaper af forskellige længder. Oftest også med transportetaper, som køres på offentlig vej. Derfor skal en Enduro-motorcykel som regel også være indregistreret til kørsel på vej, hvilket dog kan gøres til en fornuftig pris via en indregistrering som et sportsredskab. Der kan dog være tilfælde, hvor der køres i helt aflukkede områder, og her er det som regel muligt at deltage på fx en crossmaskine.

Det første officielle DM i Enduro blev kørt i 1993. I perioden 1993-2010 hed den højest rangerende klasse Enduro Elite. Fra-og-med 2011 hedder den Enduro A.

Danmarksmestre i Enduro fra 1993 -





1993 - Frank Jensen
1994 - Ole Svendsen
1995 - Jens Simoni
1996 - Ole Svendsen
1997 - Steen Boris
1998 - Kim Kjær
1999 - Steen Boris
2000 - Steen Boris
2001 - Jan Hansen
2002 - Steen Boris
2003 - André Larsen






















Efter endt karriere som A-kører med 4 DM-titler, er André Larsen nu Old Boys. Også her vinder han det meste. Billedet viser Andrés første vundne Oldboys-DM i 2014, der blev kørt på militærområdet i Jægerspris. Den anden person på billedet er Ulrik Zachariassen, som er Andrés gode ven og konkurrent.


























2004 - André Larsen



















André Larsen fortæller selv om billedet: ”Mit 6. vundne DM i 2015 blev kørt på Slagelse militærområde. Jeg har vundet 4 A-DM og 2 Olsboys-DM. Jeg er den eneste dansker, som har taget point ved VM og i 2001 blev jeg nr. 21 i den samlede VM-serie. Jeg har gennemført 4 ISDE (International Six Days Enduro). Det blev til sølvmedalje i Tjekkiet og på New Zealand. Derudover har jeg kørt i Grækenland og i Tyskland. Min karriere begyndte med speedway i 1975. I 1980 fik jeg en kontrakt med speedway-klubben på Gotland i Sverige. I 1995 valgte jeg at køre motocross indtil 1998, hvor jeg skiftede til enduro og var heldig at få en aftale med Team BVZ i Tyskland. Dette samarbejde har jeg haft megen glæde af siden. Aktuelt er jeg stadig aktiv enduro-kører og samtidig landstræner i DMU, hvor jeg træner med de unge danske talenter rundt omkring i Europa.”













2005 - Peter Andersen
2006 - André Larsen
2007 - Peter Weiss

Peter Weiss Hansen vandt DM i Enduro i 2007. Billedet er taget under RedBull Romaniacs 2015. RedBull Romaniacs er et 5 dags løb, der finder sted i Karpater-bjergene i Transsylvanien, der er en region i Rumænien. Første dag er en vanskelig prolog i midtbyen i Sibiu og de efterfølgende fire dage op og ned i Karpaterne. Samlede tid var lige omkring 30 timer. Peter fortæller selv om billedet: ”Jeg startede hver dag 30 min foran den førende kører i Guld (Pro) klassen. Idéen med dette er fra organisationens side af, altid at "åbne" sporet og det var så mit job. Derudover var det min målsætning at forsøge at gennemføre den benhårde Guldklasse, samt se hvor langt jeg ville nå dagligt, før den førende Guld-kører ville indhente mig. Min bedste tid blev sat den sidste dag, hvor jeg følte mig stærkere og stærkere som dagen skred frem og med en sluttid på lige godt 7 timer, var jeg "kun" en time efter vinderen Graham Jarvis. Idet jeg var ansat som "åbner" så talte mit resultatet ikke officielt med, men uofficielt ville min sammenlagte tid have placeret mig på en 14. plads ud af de 33 kørere i Guld klassen.”









































2008 - André Larsen
2009 - Thomas Ejlsersen
2010 - Lars Christoffersen
2011 - Kristoffer Rasmussen
2012 - Peter Andersen

Thomas Kongshøj indledte sin sejrssuite i Enduro i 2013. Inden da havde Thomas også været elitekører i Motocross – bl.a. med et A-DM for hold i 2007 for Næstved MK. Siden flyttede han til Hedelands MK.
























2013 - Thomas Kongshøj
2014 - Thomas Kongshøj
2015 - Thomas Kongshøj
2016 - Thomas Kongshøj
2017 - Thomas Kongshøj

Thomas Kongshøj fra Fensmark kunne efter DM i 2017 ganskeblæret vise ”high five” med venstre hånd, efter sit femte DM på stribe. (Foto doneret af Thomas Kongshøj)






 

 

 

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top