DMU Live Social Media

DMU

< Randers Motor Sport inviterer til reception
20.09.2016

Bliv frivillighedskoordinator


Med en frivillighedskoordinator synliggøres frivilligheden i klubben, og det bliver nemmere og sjovere at være frivillig.

DMU er i gang med at sammensætte et spændende program for alle DMU’s frivillighedskoordinatorer i år 2017.

Vi kan hurtigt blive enige om, at vores foreninger ikke ville eksistere uden alle de frivillige, der holder foreningen kørende hver eneste dag. Dette er alt fra bestyrelsen til forældre og aktive, der giver en hånd med i det daglige. Med en frivillighedskoordinator gøres rekrutterings- og fastholdelsesarbejdet i forhold til frivillige nemmere, frivilligheden synliggøres og det bliver nemmere og sjovere at være frivillig.

Hvilke arbejdsopgaver har en frivilligansvarlig typisk?

  • Skaber overblik
  • Finder frivillige
  • Organiserer hverdagen
  • Plejer og anerkender de frivillige
  • Gør de frivillige endnu bedre

Ifølge medlemsundersøgelsen fra i år svarer over 20 % af de medlemmer, der ikke laver frivilligt arbejde, at ’ingen har spurgt dem’ eller ’at de ikke ved, hvad de kan bidrage med’. Der er altså et stort potentiale for at få flere frivillige i foreningen, hvis foreningen arbejder mere struktureret omkring de frivillige. En start på dette, er at udpege en frivillighedskoordinator i foreningen. Personen vil blive en del af et større netværk af frivillighedskoordinatorer fra DMU, der alle arbejder for at forbedre forholdene for vores frivillige i foreningerne.

DMU anbefaler derfor, at alle foreninger udpeger en frivillighedskoordinator, der vil blive tilbudt at deltage i DMU’s spændende program i 2017, der har til formål at fremme frivilligheden i jeres forening.

Tag kontakt til DMU's udviklingskonsulent, Camilla Friberg på e-mail cf@dmusport.dk eller telefon 43 26 26 13 (tast 5), hvis du ønsker at blive frivillighedskoordinator. 


Banner

Banner

Tilbage til top