DMU Live Social Media

DMU

< Nye sportsgrene optaget i Danmarks Motor Union
08.03.2017

Indstilling til udvalg


Indstilling af personer til tværgående udvalg under DMU`s Hovedbestyrelse samt til Sportsudvalg under Sportskommissionerne kan findes her. Sidste frist for indstilling er den 18. marts.

I den kommende tid skal der, Jf. DMU`s vedtægter, findes medlemmer til diverse udvalg i DMU's organisation. Dette gælder både for de udvalg, som sorterer direkte under Hovedbestyrelsen - og dermed kommer til at arbejde på tværs af de fire sportskommissioner - samt til sportsudvalgene, som sorterer direkte under kommissionerne.

Derfor er alle i sporten inviteret til at melde sig med kandidater til udvalg. 

Hvem kan indstilles?
For indstilling til udvalg under hovedbestyrelsen og udvalg under sportskommissionerne (sportsudvalg) gælder at:

Udvalg under hovedbestyrelsen
Indstilling af personer til disse udvalg kan ske fra DMU-klubber, DMU-licensindehavere, Sportskommissioner eller Hovedbestyrelsen. Personerne behøver ikke DMU-medlemskab, fx eksperter for givne område.

Sportsudvalg
Indstilling af personer til sportsudvalg kan ske fra DMU klubberne, DMU-licensindehavere eller fra sportskommissionerne.

Indstilling og offentliggørelse
Hvis du ønsker at blive indstillet til et udvalg under hovedbestyrelsen eller sportsudvalg under sportskommissionerne, så udfyld det relevante indstillingsdokument nedenfor og send det så sekretariatet (dmu@dmusport.dk) har det i hænde, som angivet på indstillingsblanketten senest den 18. marts 2017.

Navne på formænd og medlemmer af de nye udvalg under hovedbestyrelsen samt sportsudvalg under sportskommissionerne vil blive offentliggjort ved førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter DMU's repræsentantskabsmøde.

Indstillingsformularer:


Banner

Banner

Tilbage til top