DMU Live Social Media

DMU

< 2017 - Frivillighedens år
20.03.2017

MX: Thomas Kjer Olsen godt kørende i Argentina


Foto: Juan Pablo Acevedo

Thomas Kjer Olsen er kommet godt i gang med VM-serien, og i weekenden kørte Kjer Olsen igen fremragende. Læs her, hvordan det gik i Argentina.

Danske Thomas Kjer Olsen har indtil videre været flyvende i sin første fulde VM-sæson, og inden det i den forgangne weekend, var blevet tid til det tredje GP, så lå danskeren som en samlet nummer fire i MX2-klassen. Banen i Sydamerika, var noget anderledes end det seneste mudderbad i Indonesien, og den lange sønderjyde så ud til at befinde sig godt i Neuquen. Faktisk så godt, at han var en af de hurtigste hele weekenden!

Og det var også noget der kom til udtryk i første heat, hvor han kørte en rolig og sikker fjerdeplads hjem, og lignede en der kunne kæmpe med om podieplaceringerne på dagen! Desværre forløb hans andet heat ikke så planmæssigt, og et styrt forpurrede drømmen om pokaler tidligt, men i stedet fik vi noget fightervilje at se fra den danske Europamester, og han formåede at køre sig helt op som nr. 7, hvilket gav ham en sjetteplads på dagen. Thomas er stadig nummer fem i den samlede stilling – blot 11 sølle point efter førstepladsen. Næste gang er det Mexico der venter.

Thomas Kjer Olsen: ”I øjeblikket er jeg virkelig glad for hvordan tingene udvikler sig. Det er måske min første sæson i MX2, men jeg synes vi har vist hvad vi kan udrette! Jeg følte mig virkelig godt tilpas på cyklen igen i denne weekend, og vi kæmpede med om top tre i begge heat. I første heat fik jeg en god start, og kunne køre i mål som nr. 4. Desværre havde jeg et lille styrt sammen med min teamkammerat i andet heat, og det kostede mig chancen for at kæmpe om en podieplads. Men jeg kom på cyklen igen, og pressede på for at komme op på syvendepladsen, der gav en samlet sjetteplads på dagen. Vi ligger 5’er i tabellen, og vi fortsætter med at presse på for top 3 i hvert heat!”


Banner

Banner

Tilbage til top