DMU Live Social Media

DMU

< Skal du med til DMU Race Day den 22. april?
19.04.2017

SPW: Dansk sejr i Neuenknick


Foto: Lars Schröer

Med en ”last minute” aftale med Andreas Lyager, der på grund af et kortfristet afbud, blev kontaktet dagen før løbet, havde arrangørerne gjort det helt rigtige. Andreas vandt nemlig det traditionsrige 6er-Speedway-Påskeløb i Neuenknick. Men også de andre danskere kunne rejse hjem med tilfredsstillende resultater. Med en fremragende 4.plads forpassede Martin Steen Hansen knapt en plads på skamlen. Direkte efter ham på 5. pladsen fulgte Jonas Jensen, der ligeledes var blevet indkaldt med kort varsel på grund af en skadet kører. Sam Jensen sluttede dagen på en 12. plads, efter at han i sit sidste kvalifikationsløb havde et grimt styrt, hvor Rene Deddens og Andreas Jensen var indblandet. Heldigvis gav det ingen alvorlige skader, kun nogle smertelige slag. Den unge Andreas Jensen kunne ikke score point i løbet, men det var sikkert godt at samle erfaring på en, for ham, ukendt bane.

I Juniorklasse C 250 ccm var Andreas Hviid Rasmusen og Mathias Rex Hansen til start. Andreas kørte et godt løb og fik en fremragende 2. plads. Mathias placerede sig med 6 point på en 5. plads.

Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat af Erik P. Hjort


Banner

Banner

Tilbage til top