DMU Live Social Media

DMU

< Digitalt fairplay
19.06.2017

SPW: Kildemand og Madsen klar til Grand Prix-challenge


Foto: (C)Sportxpress

Med en flot sejr til Leon Madsen i Olching, og Peter Kildemands 5. plads i Terenzano har Danmark to stærke kort, når der lørdag den 19. august - i russiske Togliatti - køres om tre grandprix pladser til VM serien 2018.

Samtidig ligger det fast, at Kenneth Bjerre er 1. reserve, og Michael Jepsen Jensen er 2. reserve i dette års grandprix Challenge.

- FIM har besluttet at nummer 8 fra den første semifinale i Olching bliver 1. reserve og nummer 8 fra Terenzano indtager pladsen som 2. reserve, forklarer ass. landstræner Henrik Møller.

De syv højest rangerende fra hver af de to semifinaler bliver senere garneret med to wildcards, som FIM udsteder.

- Man skeler selvfølgelig til de tilfælde hvor en kører i en af semifinalerne har været uheldig, eller udsat for styrt. F.eks er det ikke utænkeligt, at FIM giver et wild card til Grigory Laguta, der blev påkørt af Jurica Pavlic i Terenzano, når man samtidig betænker, at Laguta er russer og Challengen køres i Rusland, vurderer Henrik Møller.

Semifinalerne blev endestationen for store navne som Hans Andersen, Peter Ljung, Chris Harris, Jurica Pavlic, Pontus Aspgren, Maksims Bogdanovs og Mikkel Michelsen.

Feltet i Togliatti består hermed af:

  • Craig Cook, UK
  • Vaclav Milik, TJK
  • Matej Zagar, SLO
  • Prmz. Pawlicki, POL
  • Peter KIldemand, DAN
  • Max Fricke, AUS
  • Patryk Dudek, POL
  • Leon Madsen, DAN
  • Piotr Pawlicki, POL
  • Martin Smolinski, TYS
  • Adrian Miedzinski, POL
  • Martin Vaculik, SLK
  • Kai Huckenbeck, TYS
  • Mateusz Szczepaniak, POL

2 wild cards:1. res: Kenneth Bjerre, DAN2. res: Michael Jepsen Jensen, DAN


Banner

Banner

Tilbage til top