DMU Live Social Media

DMU

< Fra den 1. august er der 1/2 pris på licens og opgradering af licens.
10.08.2017

MX: Det danske Motocross of Nations hold udtaget


DMU Motocross-træner Emil Larsen har udtaget det hold som skal repræsentere Danmark ved dette års Motocross of Nations (MxoN) i England d. 1. oktober. Et stærkt hold som ikke indeholder de store overraskelser.

De tre kørere der skal repræsenterer Danmark på Matterly Basin banen i England er Thomas Kjer Olsen, Stefan Kjer Olsen og Nikolaj Larsen. Et stærkt hold, hvor kørerne nærmest har været selvskrevne til holdet, da de alle tre er rigtigt godt kørende. Derfor har udtagelsen også været en forholdsvis nem opgave for Emil Larsen.

- Thomas ligger nr. 3 i VM, Stefan fører det danske mesterskab og Nikolaj fører det svenske mesterskab, så man må sige, at de alle tre har gjort hvad de skulle for at køre sig ind på holdet. Derudover har de også alle tre rigtigt meget internationalt erfaring, og det spiller selvfølgelig også ind når holdet til så stor en begivenhed skal sættes, siger Emil Larsen.

Sidste år blev Danmark nr. 14 ved MxoN, men Emil Larsen tror på, at Danmark kan forbedre den placering i år.

- Nu da løbet bliver kørt i England, så håber jeg da på, at der kommer en del danskere og rød/hvide farver omkring banen, så holdet kan mærke at de har en stærk opbakning i ryggen, slutter Emil Larsen.


Banner

Banner

Tilbage til top