DMU Live Social Media

DMU

< Årets klub 2017
08.03.2018

SPW: Hans Nielsen æresmedlem i Pila


Den tidligere firedobbelte verdensmester og nuværende speedwaylandstræner, Hans Nielsen, blev i weekenden hædret som æresmedlem i den polske by, Pila, som Nielsen kørte for mellem 1994-1999.

Hans Nielsen blev i weekenden hyldet og hædret som æresmedlem i byen, Pila, som Hans Nielsen succesfuldt kørte for mellem 1994-1999, blandt andet vandt han ligatitlen i 1999, som det største.

Hans Nielsen er nummer 17, som modtager byens æresmedlemstegn og efter den officielle ceremoni mødte Nielsen efterfølgende de mange speedwayfans, som ville møde den nuværende danske landstræner. Den danske ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen, deltog også i kåringen.

Hans Nielsen var efter weekendens ceremoni en stolt og rørt mand.

- Jeg er meget stolt og beæret over at få prisen. Jeg havde nogle rigtig gode år i Pila og nåede også at blive polsk mester. Jeg sætter stor pris på den venlighed, som byen og klubber viser mig, og det er dejligt at vide, at man altid er velkommen i byen. Og så ser jeg frem til at besøge byen igen, fortæller landstræner og firdobbelt verdensmester, Hans Nielsen.  

Byens borgmester, Piotr Glowski udtalte i forbindelse med overrækkelsen blandt andet:

- Den danske gentleman holdt altid sit ord. Han var altid perfekt forberedt til turneringer, fokuseret på at vinde men samtidig åben for tilskuere. Han udviklede talenter som Rafal Dobrucki, Waldemar Walczak, Jaroslaw Hampel og Tomasz Gapinski. De seks sæsoner med Hans Nielsen i Polonia var uden tvivl den bedste tid i byens speedwayhistorie.


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top