DMU Live Social Media

DMU

< Træning og løb i udlandet
11.07.2018

SPW: Mikkel Michelsen får plads i DM finalen


Foto: wybrzezegedansk.pl

Den 23-årige Slangerup kører - der missede årets individuelle DM semifinale i Glumsø på grund af en skulderskade – har modtaget DMU´s enlige wildcard til DM finalen i Esbjerg lørdag den 4. august.

Formstærke Mikkel Michelsen fik et brud i højre skulder den 10. juni, under et løb i den polske liga, og var ude af rampelyset de næste 14 dage med behandlinger og genoptræning i Polen.

Den 24. juni kørte Michelsen første runde af årets EM serien og scorede 9 point - trods påvirket af skaden. Ugen efter scorede han et enkelt VM point som reserve ved det danske grandprix i Horsens, inden han i søndags triumferede i den prestigefyldte NICE cup i polske Gdansk.

På lørdag kører Mikkel Michelsen i 2. runde af EM serien, i nordtyske Güstrow, og løbet kan følges direkte på Eurosport.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top