DMU Live Social Media

DMU

< Ny test for rusmidler
13.06.2019

Nyt gratis event for motorsportens seje piger


DMU inviterer til et spændende arrangement, hvor piger i alle aldre kan prøve kræfter med motorsporten trial.

Trialsporten tilbyder et unikt, stærkt fællesskabet, samtidig med at den enkelte kører skal mestre sin balance og kontrol med maskinen - og det ønsker vi at give flere chancen for at prøve!

Kom og deltag d. 6. juli…

Hvor DMU arrangerer en trial prøvedag for piger ved Kolding Moto Cross Klub. Her vil der være motorcykler og udstyr, man kan låne både som voksne og børn.

Vi starter kl. 10.00 og slutter kl. 14.00, så hvis du kommer i det tidsrum, kan vi love dig en helt fantastisk MC-oplevelse. Adressen er Profilvej 8, 6000 Kolding.

Deltagelse i arrangementet er GRATIS og du er meget velkommen til at invitere andre piger, som kunne have interesse i trialsporten eller bare kunne tænke sig en sjov dag.

Hvad er trial?

Trialsporten er både en meget individuel og samtidig præget af et fantastisk fællesskab mellem kørerne, ligesom at alles vilje til at hjælpe hinanden er helt unik.

Der er heller ingen tvivl om, at trial med afstand er den billigste MC-sport at dyrke, samtidig med at skader er uhyre sjældne. Til gengæld er den krævende, da man i den grad skal have selvkontrol og kunne koncentrere sig. Evner der i sporten er langt vigtigere end fysisk styrke. Netop af denne grund ser vi også piger, der er helt med fremme i klasserne, hvor de kører på lige fod med drengene.

Tilmelding?

Du kan tilmelde dig og følge med i begivenheden på facebook her: https://www.facebook.com/events/672171776562500/


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top