DMU Live Social Media

DMU

< SW: U21 Hold VM – hvad venter i Manchester?
11.07.2019

De danske sejlere kæmpede bravt ved EM i Kroatien


Den sidste af EM’s i alt tre afdelinger blev afholdt i Kroatiens hovedstad, Zagreb. Deltagerne fik fornøjelsen af sejle race helt inde i centrum af den smukke og højkulturelle by, hvor indbyggertallet er over 1.1 million.

Banens layout lagde op til stor dramatik, idet arrangørerne havde lavet en ekstra kort start med kun 30 meter ud til det første sving, samt nogle meget smalle passager under to gangbroer.
 
Det skabte drama lige fra første race, hvor Oliver Koch Hansen væltede i anden sving og missede sin chance for hole shot. Derfra måtte han bruge resten af moto 1 til at kæmpe sig op igennem feltet.
 
Det betød, at han i moto 2 var helt nede på en femteplads og var ved at tabe sin samlede tredjeplads overall. Så alle kræfter skulle sættes ind, hvis ikke drømmen om podiepladsen skulle synke til grunds. Men Oliver hoppede for alvor i arbejdstøjet og sluttede med et brag og en sejr i moto 3, hvilket sikrede ham en andenplads i Kroatien, samt en samlet tredjeplads i europamesterskabet overall i Ski GP3 klassen.

Anderledes gik det for Oliver Koch Hansen i GP4. Her var Oliver involveret i en stor ulykke, hvor han fik total skadet maskinen, hvilket satte ham ude af stand til at gennemføre løbet. Heldigvis slap han uskadt fra ulykken.
 
I Ski GP1 var Anders Keller og Mads Koch Hansen i action. Noget tyder på, at det hårde løbsprogram havde sat sig i dem. Begge ankom småskadet i ryg og ben, men det skulle ikke hindre dem i at deltage – og trods skavankerne, fik de gjort sig godt bemærket med henholdsvis en ottendeplads til Mads Koch Hansen og niendeplads til Anders Keller.
 
Samlet var det dog Anders Keller, der løb med det længste strå af de to, da han endte på en samlet syvendeplads og Mads Koch Hansen måtte nøjes med en samlet 12. plads i europamesterskabet.
 
Rasmus Koch Hansen stillede i denne omgang både op med sin Runabout GP2 og GP1 ski. I GP2 gik det dog helt galt, da Rasmus blev ramt bagfra af en modstander under første heat. Det førte til, at han blev slået af skien og fik et stort slag på sit lår.
 
Rasmus droppede at sejle videre i GP2 klassen efter sammenstødet for at fokusere på GP1 klassen og belaste det skadede ben mindst muligt. Denne beslutning betød, at hele hans fokus kunne gå til GP1 klassen, hvilket rakte til en fin femteplads i løbet, samt en samlet femteplads overall i europamesterskabet.
 
Palle Thaagaard Pedersen var forsat ude med en skade, men grundet sine flotte resultater i den første afdeling, fik han en samlet 14. plads.
 
Frederik Frandsen deltog også kun i den første afdelingen, men grundet sine flotte resultater i den første afdeling, fik han en samlet syvendeplads.  


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top