DMU Live Social Media

DMU

< SW: Hans Nielsen før par VM: Erfaring er vores styrke
18.07.2019

Giv en hånd til DCD's 40 års jubilæumsløb


Hej Alle DCD officials

Først en stor TAK til jer, der gav en hånd med til vores sidste løb.

Vi var jo lidt underbemandet, så der var ting, der ikke blev lavet, og nogen skulle løbe lidt stærkere for at få enderne til at hænge sammen.

Det bevirkede nok, at vi her i ledelsen var lidt stressede og måske vrissede lidt rigeligt, så det undskylder vi for.

Men nu til noget helt andet. Vores 40 års jubilæumsløb står for døren - d. 10.-11. august - og her håber vi selvfølgelig, at vi kan sætte et fuldt hold, så alle kan nyde at arrangere et dragracing løb.

Vi har banen fra kl. 14.00 og her kunne det være skønt, hvis vi kan blive mindst 10 mand til at stille op.

Vi ser helst, at ALT er klappet og klart fredag d. 9. august om aftenen kl. 20.00, så vi alle kan få en hyggelig aften uden at skulle stresse rundt for at nå det hele.

Vi kunne tænke os, at vi alle gjorde en ekstra indsats, så vi kan lave det perfekte racerløb. Lige fra indskrivning til syn og selvfølgelig selve afviklingen af racet.

ALT vores grej skal findes frem fra gemmerne; alt hvad vi har af flag, bannere mm. skal op, så det ser spektakulært ud.

Sammen kan VI blive de bedste til at arrangere løb i DK.

Så tøv ikke med at melde jer på som official til dette arrangement. Vi skal bruge lidt ekstra folk denne gang, til parkering og port. Kontakt: holgerhd@gmail.com eller 2322 8018


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top