DMU Live Social Media

DMU

< AB: VM-medalje i sigte: Keller leverer stabile resultater
25.10.2019

Motorshow - Life on Wheels i Herning og København


Den 8-9. februar 2020 slår Bella Center dørene op for Life on Wheels, der er årets MC, bil- og motorsportsudstilling hvor hele den danske MC-branche udstiller de nyeste modeller og trends.

Det er kun en uge efter, at Motorshow for 5. gang afvikles i Messecenter Herning, og dermed får både øst og vest Danmark deres helt eget event for alt det fedeste med motor og hjul.
 
På Sjællandssiden bliver der udvidet med mere udstillingsplads end tidligere set, og messen bliver derfor tilsvarende udvidet med biler, e-bikes, motorsport, loungeområde med storskærm samt top underholdning med verdensklasse motorcykelopvisning og meget andet. Kort sagt alt det fede ved et liv på hjul.

Det er Asp Event og Motorcykel Importør Foreningen der er hovedaktører bag begge udstillinger, og eventchef Lars Green er yderst tilfreds med at skulle lave udstillinger i både Herning og København.
 
- Motorcykelindustrien blomstrer og det samme gør motorsporten i Danmark. Derfor er tiden også inde til, at vise alt det bedste frem på de bedste lokationer i både Jylland og på Sjælland. Vi kalder det MC messer med kant, fordi vi både har alt det nyeste fra motorcykelbranchen, og en masse fede biler samt motorsport og shows, siger Lars Green.
 
På Jyllandssiden bliver showet kombineret med SuperCross og Freestyle i Jyske Bank Boxen, hvor internationale supercrosskørere fra hele verden samles for 26. gang i kampen om at blive ”King of Herning” på en crossmaskine.
 
Følg med på supercrossherning.dk | motorshow.nu | lifeonwheels.dk


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top