Tilbage

Danmarks Motor Union

Danmarks Motor Union (DMU) er specialforbundet under Danmarks Idræts-Forbund, som organiserer motorcykelsporten i Danmark. DMU-sporten er opdelt i sportsområder med tilhørende kommissioner:

Nogle sportsområder er yderligere opdelt i forskellige specialdiscipliner. SuperMoto, Dragracing og Road Racing hører f.eks. sammen under samme sportskommission.

Det faste fundament for alle sportsgrene i DMU er en stor og velfungerende bredde. Indenfor de sidste år har der været en jævn udvikling i antallet af medlemmer organiseret under DMU.

Alle disciplinerne har klub- og nationale-turneringer, hvor man har mulighed for at afprøve sine færdigheder og mødes med ligestillede. I DMU tror vi på, at det bærende for al sport bør være sociale rammer for at sikre en sund og fair indstilling til det sportslige såvel som et socialt sammenhold.

International og national organisering

Danmarks Motor Union er nationalt organiseret under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og internationalt organiseret under FIM (Fédération Internationale de Motocyclisme) FIM Europe (Union européenne de motocyclisme) og UIM (Union Internationale Motonautique).

Det giver mulighed for, at danske elitekørere under DMU kan deltage i internationale turneringer samt at klubber under DMU får mulighed for at arrangere internationale elitearrangementer (fx EM- eller Grand Prix-stævner). De bedste danske elitekørere har gennem DMU mulighed for at få landstræner- og Team Danmark-støtte til forsat udvikling af deres internationale potentiale.