Nr. 6 - DECEMBER 2014 - page 4

4
motorbladet
road racing
Egentlig begynder historien en blæsende dag i marts 2008, på
Calafat-banen i Spanien.
På dagen, hvor René Prang for første gang skulle prøve den Ducati
1098R, som Italian Bikestore havde bygget til ham. Desværre blev
dagen kort, og det blev et kort bekendtskab mellem mand og ma-
skine, for Prang væltede under tilkørsel af motoren og brækkede
højre skinneben. Han havde i sit stille sind bestemt sig for, at det
skulle være hans sidste sæson, og den beslutning gentog René
Prang for sig selv igen og igen i løbet af de næste måneder, da han
gennemgik operation efter operation.
Men Italian Bikestore fik overtalt ham til at køre to løb i slutningen
af det efterfølgende år. Men så skulle det dælme også være slut !!
OVERTALT AF VAGN
Det var det også, lige til den vinterdag i 2011, da Vagn Jensen (mo-
torcykler) inviterede på en kop kaffe. Vagn havde tilbagekøbt den
Triumph 675, han kørte på i Challenge Cuppen 2007, og syntes at
René Prang skulle tage den med hjem; så kunne han jo altid køre
lidt på den.
Det er siden blevet til fire hele sæsoner på
den trofaste Triumph. På grund af føromtal-
te skade, kom René Prang desværre ikke til
DM-finalen 2013, da han ventede på den
17. og forhåbentlig sidste operation af be-
net og knæet. Udover alle operationerne, har
han også været plaget af infektioner i benet,
hvilket har medført utallige behandlinger og
indlæggelser.
I november måned 2013 tog René Prang den
beslutning, at det måtte være slut med alt
det bøvl, og at han var nødt til at priorte-
re helbred først. Det medførte en skrap kur
efterfulgt af en gastric bypass operation d.
8. April 2014, kun tre uger inden det første
AMK Open løb på Padborg. Han kørte til Pad-
borg og allerede på første omgang tænkte
han ” det er da skide sjovt det her”.
TO TITLER
Det lykkedes i juni måned at hale DM-titlen
hjem på Mantorp Park, hvilket var hans første titel siden NM guldet
i år 2000. Til finalen i NM i Finland fik han en på kassen, da det
blev til to 9. pladser. Men indtil den finale havde hans dårligste
placering været en 2. plads, og samlet var det nok til også at vinde
NM-titlen.
-Det var en superfed oplevelse at komme til Finland med min tro-
faste følgesvend, gode ven og mekaniker Torben Almind, samt min
bardomsven, teammakker Ulrik Nielsen. Dog satte det da lidt tan-
ker i gang, når man lige pludselig kører ræs mod sine gamle konkur-
renters sønner, siger René Prang, der også takker sin kæreste Lena
Persson og sine sponsorer.
René Prang kan således gøre en flot status for sin 25 års jubilæ-
umssæson: målet er nået, med et bedre helbred, 35 kg lettere, dog
en DM- samt NM-medalje tungere.
Om René Prang lægger hjelmen på hylden i 2015 eller tager kam-
pen op mod de nye talenter, vides endnu ikke.
-Det kan jo være et spændende projekt dukker op, siger han.
RENÉ PRANG BLEV DANSK OG NORDISK MESTER I SUPERSPORT 600 I SIN 25 ÅRS JUBILÆUMSSÆSON. DEN 45-ÅRIGE
KJELLERUP-KØRER HAR ELLERS KÆMPET MED SIT HELBRED
Tekst: Benjamin Andersen
Dobbelt guld
1,2,3 5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,...36
Powered by FlippingBook