Nr. 1 - FEB 2019

13 dmu / mb Fra DMU’s stiftelse indgik man en bladaftale med FDM, der kom til verden i 1909. Aftalen betød, at medlemmerne af DMU kunne abonne- re på FDM’s Motor. Det var dog ikke holdbart på længere sigt, hvorfor DMU den 1. juli 1919 kunne barsle med sit helt eget blad med navnet Motorcyklen og med Frands Fridberg som redaktør. I 1926 blev bladet, der nu havde skiftet navn til Motorbladet , det eneste og officielle blad for DMU. Hidtil havde Motorbladet delt denne ære med bladet Jydsk Motor , der blev udgivet af bogtrykker N.K. Nielsen i Randers. Nielsens blad henvendte sig ganske vist til DMU’s medlemmer, men især til medlemmer af Jydsk Mo- tor Union, som i den periode havde et anstrengt forhold til DMU. Efter pres fra annoncørerne måtte et højspændt repræsentantskabsmøde den 11. april 1926 beslutte, at Motorbladet blev ene om at være DMU’s officielle organ. Vi ved, at Frands Fridberg døde i 1927. Om de kommende år ved vi med sikkerhed, at bogforlæggeren Valdemar Richter-Friis var redaktør og udgiver i starten af 1930. Vi formoder, at han har overtaget bladet efter Fridbergs død i ’27. Med marts-num- ret i ’30 ændrer Richter-Friis titel til udgiver, medens Valdemar Hoffmeyer tiltræder som redaktør. Per Østergaard MOTORBLADET 100 ÅR Danmarks Motor Union fejrede 100 års jubilæum for fem år siden. Motorbladet er lidt yngre og kan nu, i 2019, fejre 100 års fødselsdag Hoffmeyer er en betydningsfuld personlighed i DMU’s historie, københavner og i sit civile liv prokurist. Hoffmeyer opnåede at sidde på forskellige poster i unionens hovedbestyrelse fra 1920 og mere end 30 år frem, heraf som præsident i to år. Samtidig med det, var han også redaktør af Motorbladet i hele 15 år, til 1946 samt igen i ½ år i 1948-49. Man skulle frem til 1938, før det blev vedtaget, at Motorbladet skulle ud til alle medlemmer som obligatorisk medlemsblad. Hidtil måtte man speci- fikt bestille - og betale for - bladet. Under 2. Verdenskrig var al motorsport totalt forbudt. Alligevel udkom Motor- bladet trofast - og det endda to gange om måneden gennem alle krigsår. I den periode kunne bladet af gode grunde ikke bringe sportslige artikler, men beskæftigede sig i stedet med teknik og artikler fra andre lande, fx historier om åbningen af en tunnel i Schweiz eller en dæmning i USA. Motor og Sport Efter krigen, i 1946, besluttedes det at lægge redaktionen ud i private hænder. Den kendte motorforfatter og udgiver af Skandinavisk Motor Journal, Mogens H. Damkier, fik jobbet sammen med Holger Nielsen. De to valgte at fejre de nye tider med et nyt navn, idet bladet fik navnet Motor og Sport. Hvor bladet frem til 1945 havde været i A4-format på ganske tyndt papir, gik man her, med det nye blad fra 1946, over til A5-format og med lidt kraftigere papir. Takket være Damkier blev der også lagt mere vægt på det sportslige, herunder løbsreportager. Efter kun et år stod det imidlertid klart, at økonomien ikke var tilstræk- kelig til denne konstruktion. Emnet blev behandlet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i DMU i januar 1947. Her blev det besluttet, at man ikke ville øge udgifterne til bladet – og Damkier og Nielsen måtte herefter give op. Parret udgav nr. 1-4 1947, hvorefter der ikke udkom noget blad i 3 måneder. Allerede fra august samme år kunne en ny redaktion med præsidenten Elwin Hansen i spidsen dog atter sørge for, at Motor og Sport kom på gaden. De tre numre, maj/juni/juli i 1947, er de eneste tre numre, der ikke er udkommet i bladets 100 år! Turbulent periode Herefter fulgte en turbulent tid med 15 redaktører på 23 år samt et navneskifte! Sådan præsenterede Motorbladet sig i begyndelsen af 1930’erne. I krigstiden udkom Motorbladet to gange om måneden, ca. den 10 og ca. den 25. Som forsiden siger, er der udsigt til vinter. Det skulle et par måneder senere vise sig at blive en alvorlig sandhed i mere end én forstand!