Nr. 1 - FEB 2019

20 road racing / mb Staf, Rømø Motor Festival Den organiserede motorsport var stadig i de tidlige barneår, da den nordjyske grosserersøn Svend Simmelkjær i 1917 traskede en tur langs stranden i Skagen. Det faste og hårde underlag gav den dedikerede motorcyklist en idé: hvad om man gik efter at dreje gashåndtaget helt i bund på underlaget af tæt sand, der var langt mere indbydende til fart end datidens kringlede landeveje, dårlige belægning og glatte brosten? Svend Simmelkjær havde også udset sig det helt perfekte sted. Fanø - mere præcist stranden neden for Fanø Badehotel. Han kendte indgående den kilometerlange og brede strand, hvor man skulle alliere sig med tidevandet for at ramme det perfekte tidspunkt. FARTDJÆVLE PÅ DANSKSAND For 100 år side startede man med at køre ræs på strandsandet ved Vesterhavet. Det har en gruppe vintage-racere genoplivet. I år runder løbet 100 år 23. august 1919 I 1917 var Europa og verden midt i Den Store Krig. Tanken om at bruge drivmidler på noget så formålsløst som et race blev derfor hurtigt punk- teret af myndighederne. Derfor skulle der gå to år og en alliance med Politikens motorredaktør Alfred Nexø, før det første race på stranden på Fanø blev til virkelighed. 24. august 1919 oprandt så dagen, hvor kombinationen tidevand og vejrlig flugtede. Det vil sige: før det første race måtte en frivillig rydde strandkanten på Fanø Norstrand for en mine, der var drevet i land. Det blev klaret med håndkraft. Og så var man klar! Maskinerne er en blanding af europæiske og amerikanske motorcykler - med en overvægt mod det amerikanske. I 2018 deltog flere end 100 køretøjer (motorcykler og biler) og kørere og teams fra 11 lande. Foto: Jesper Centio Jønsson Rømø Motor Festival er stedet, hvor dansk racinghistorie præsenteres live med duften af benzin og lyden fra gammel mekanik. Her kan du se sjældne maskiner som den her DKW to-takter med kompressor, hvis aner kan spores tilbage til en af dansk racehistories legender, Bugatti-Kaj. Foto: Jesper Centio Jønsson

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=