Nr. 1 - FEB 2019

21 road racing / mb Hurtigste mand var italienske Fern- ando Minoia, der ramte 140 km/t i sin Fiat. På daværende tidspunkt adskilte danske motorkørere ikke de to- og firehjulede til stævner. Så længe, maskinen var motordrevet og kørte stærkt, var alt godt. Fatal ulykke Racet på Fanø voksede betragteligt i årene efter, både når det gælder antallet af deltagere og tilskuere. Og hastigheden på sandet fulgte med. I 1923 vandt Sir Malcolm Campbell således i sin Sunbeam med en topfart på over 240 km/t. Den til dato højeste hastighed registreret på stranden. Året efter var han tilbage for at skub- be speedometernålen endnu længere. Det skete aldrig. Under forsøget tabte englænderen et hjul, der rev sig løs og ramte en 15-årig tilskuer, som døde af sine kvæstelser. Myndighederne havde efter døds- ulykken fået nok. 1924 blev derfor det sidste år med race på Fanøs strand. Racet på Fanø blev siden genoplivet en enkelt gang i moderne tid, men blev aldrig gentaget. Dansk racehistorie En flok i det danske hotrod miljø hav- de flere gange talt om at genoplive racet på stranden. I miljøet står udtørrede søer i USA med navne som Bonneville og El Mirage som ikoner. Men jo mere en- tusiasterne dykkede ned i historien, jo mere opdagede de Fanøs helt unikke status i motorsportshistorien. Det var her, man kørte stærkt. Faktisk hurtigere end noget andet sted på planeten. Det var her, mand og maski- ne forsøgte at skubbe til grænserne for, hvor hurtigt man kunne flytte sig. Fra Fanø til Rømø De danske motorentusiasters drøm om at lave et showrace som en hyl- dest til et stykke dansk motorhistorie i verdensklasse vokseede. I starten af 2010’erne stiftede de fem mand det, der i dag er Rømø Motor Festival. De fandt dog ud af, at race på stran- den på Fanø har store udfordringer. Ikke mindst logistisk. Alt - køretøjer, teams, tilskuere m.m. - skal fragtes frem og tilbage med færge. Lige syd for Fanø ligger Rømø. Lakolk Strand betragtes af mange som en af Europas bedste og største strande. Der er med andre ord plads. Masser af plads. Øen er tilmed hæftet fast til fastlandet med den godt 10 kilometer lange dæmning og vej. Stifterne besluttede derfor, at Lakolk Strand ville være det helt perfekte hjemsted for det første strandrace i nyere tid. First Go i 2016 Et er at have en god idé. Noget helt andet er at få andre til at se skønheden i projektet. Blandt dem flere myndigheder, der ikke normalt har ry for at fremme motorsporten her til lands. Men stædigt, dygtigt og grundigt ar- bejde resulterede i, at myndighederne til sidst gav grønt lys for det første historiske showrace på Lakolk Strand 9. september 2016. Rømø Motor Festival var født. Og dermed modellen med en racecamp/ festivalplads inde på fastlandet i Skærbæk og en bane for en dag på stranden på Rømø. 200 hurtige meter I den moderne udgave af hyldesten til løbene på Fanø køres der på den halve distance af en kvart amerikansk mile. På dansk betyder det, at banen er lige på den den anden side af 200 meter lang fra start til mål. Der er tale om et showrace, og ingen af de deltagende køretøjer - motor- cykler og biler - må have fødselsår eller dele nyere end 1947. Det betyder, at de højeste hastig- heder lander på ca. 110 km/t. Det er såmænd stadig en pæn hastighed, og banens beskaffenhed har varieret meget de tre år, der er blevet kørt. Fejrer 100 år 30. august til 1. september 2019 afvikles Rømø Motor Festival for 4. gang, og lørdag 31. august køres der fra morgen til sen eftermiddag på Lakolk Strand. I år som en hyldest til 100 års historie. I 2018 trak racet næsten 20.000 en- tusiastiske og medlevende tilskuere, motorhoveder, livsstilseksperter og gæster langvejs fra. Feltet bestod af godt 100 klassiske køretøjer på fire og to hjul samt kørere og teams fra 11 lande. Tak for støtten DMU og DASU har begge repræsen- tanter med på stranden og ved racet, og der skal løses licens til for at man kan deltage. Bag festivalen står en efterhånden stor flok frivillige, der brænder for at lave en historisk tidslomme og et show, hvor den oprindelige idé bag strandrace pudses af. DMU har bl.a. i dette blad været med til at omtale festivalen fra dens spæde start. En støtte, som folkene bag festivalen sætter stor pris på. Rømø Motor Festival har vist sig at have bred appeal - også 100 år efter at pionererne første gang satte hinanden stævne på Fanø. Nok fordi prægtige maskiner, højt humør og glade mennesker altid vil være godt selskab. Maskiner og mænd dyster to mod to. Der er ikke tale om stige, som det kendes fra bl.a. dragrace. Kørerne udfordrer ganske enkelt hinanden i pitten, og så afgør de på strandsan- det, hvem der er hurtigst. Foto: Jesper Centio Jønsson Rømø Motor Festival har på tre år udviklet sig til et mekka for vintageentusiaster fra nær og fjern. Der er krav til kørere, teams, officials og presse: man klæder sig i overensstem- melse med de årgange, køretøjerne repræsenterer. Foto: Jesper Centio Jønsson

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=