Nr. 1 - FEB 2019

33 speedway / mb Som en af verdens mest benyt- tede mentaltrænere har 70-årige Østenkjær vejledt mange profes- sionelle sportsstjerner. Da Carlos Sastre vandt Tour de France i 2008, havde han været forbi Erik Østenkjær forinden. - Det var interessant, fordi Sastre sagde, at han drømte om at vinde Tour de France, fortæller psykologen. Østenkjær fortalte cykelrytteren, at han i så fald havde fat i den forkerte. Det med at få drømme til at gå i opfyldelse kunne han ikke klare. Det er noget, Walt Disney kan. Heller ikke tro på sejr var nok. -Jeg fortalte jeg ham, at jeg er man- den i båden, som man er ude at sejle med. Pludselig får jeg et sindssygt blik i øjnene, tager en økse frem og banker hul i båden, så vandet vælter ind. Jeg så Carlos i øjnene og spurgte ham, hvad han så ville gøre? Ville han tro? Ville han drømme? Eller finde sin stær- keste vilje frem og svømme i land? Eksemplet er ifølge Erik Østenkjær basalt i sportspsykologi. For ord er taknemmelige, ligesom drømme og tro er det. Men handling, vilje, vedholden- hed og det at anstrenge sig inderligt er noget helt, helt andet. Forkælet og blød Men et er selvfølgelig en stjerne som Carlos Sastre. Noget andet er unge og lovende talenter, der måske er på vej til noget stort i speedway. Hvad er deres udfordringer? -Jeg ser, at problemet med curling- børn også er meget tydeligt indenfor speedway. Du ser store drenge, eller unge mænd, der bliver forkælede og opvartet af deres forældre, så de slet ikke får den hærdning, selvstæn- dighed og beslutningskraft, der er nødvendig for at blive en stor atlet. Når forældre træffer beslutninger for deres børn og servicerer dem, så fjerner de jo barnets evne (pligt og ansvar) til selv at lede og beslutte. Og det giver i sidste ende svage atleter, der ikke ved, hvor meget der skal ofres og hvornår, de skal sige ja og nej. Det er ifølge Erik Østenkjær også grunden til, at vi i Danmark ikke har haft en verdensmester siden Nicki Pedersen, hvis voldsomme drive ifølge flere bøger skyldes, at Nickis far vedvarende har forfordelt Nickis bror, Ronni. -Det er jo tydeligt, at Nicki er en sportsmand, der har meget at bevise. Når han er i krig med hele verden, er Nicki bedst, og det er fordi, Nicki er vanvittig stærk i modvind. Det har han været vant til at være hjemmefra, så på en måde skaber han situationer, hvor ”hele verden” er mod ham. Han bringer sig derved ind i en velkendt kamp, som han har lært at kæmpe i fra barnsben. En kamp, hvor han skal være mentalt stærk. Svag eller stærk Ifølge Erik Østenkjær er der overord- net to slags atleter. De, der bliver svage af modgang og de, der bliver stærke. Erik Gundersen er ifølge men- taltræneren et andet godt eksempel på en sportsmand, der var virkelig stærk i modgang. -Erik var i omkørsel om VM-titlen i både 1985 og 1988. Begge gange var de, der kendte Erik, ret sikre på, at han ville vinde. Og mest sikker var vel Erik selv. Han havde ganske enkelt fantastiske evner, når det for alvor spidsede til. Som i fx cykling er udstyret vigtigt i speedway. Men, og der er et stort men, det er også en farlig kilde til undskyldninger. -Når jeg hører en kører sige, at han må prøve at ændre sit set-up, ved jeg, at han har tabt. For det er en undskyld- ning, der svarer til, at du også siger, at du vil prøve at komme til vores aftale kl. 10.00 i morgen. Det går ikke. Du skal være mere skarp og sige, at du er der kl. 10.00. Sharp! Erik Østenkjær fortsætter: - Man er nødt til at sondre hårdt mellem præ- stationer og resultater. Præstationer er nuet og resultater er i fremtiden. Og hvis du på forhånd siger, at du prøver at nå aftalen kl. 10.00 eller lige skal prøve at ændre noget på dit set-up, så har du allerede varslet en undskyld- ning for dit fremtidige, og manglende, resultat. Og så har du allerede tabt. Derfor hører du heller aldrig en bokser undskylde sig med, at skummet i hans handsker var forkert, for en bokser ved godt, at det er ham selv og hans træning, der er det afgørende. Risikoen Ifølge Erik Østenkjær er en anden vigtig forståelse for speedway også, at det er en farlig sport. At risikoen er en evig ledsager. -Man skal være frygtløs til en vis grad, hvis man skal have succes som speedwaykører. Tænker du for meget, og forstår du til fulde risikoen og dens mulige implikationer, vinder du aldrig noget stort. Derfor ser du også ofte, at kørere, der får børn, bliver en anelse langsommere. Det skyldes, at de har fået et nyt perspektiv og nyt ansvar i deres liv. Det at vinde og komme først er ikke længere det vigtigste i deres liv. Og så tænker de mere over, hvad de gør, siger han. Psyken og sindet er komplekse størrel- ser. Det kan væres svært at følge med, når Erik Østenkjær fortæller. Men gudskelov er mentaltræneren også mand for at tale jævnt dansk: -Hvis jeg har en bunke møg udenfor mit vindue, der skal flyttes, så kan drømme ikke flytte den. Det kan tro heller ikke. Der skal vilje til og det er derfor, mit motto til alle mine klienter er: ”Viljen starter, når lysten holder op!” Stjerner i stalden Af danske speedwaystjerner har Erik Østenkjær blandt mange arbejdet med Nicki Pedersen, Niels Kristian Iversen og Kenneth Bjerre. Bjerre havde ifølge Erik Østenkjær en flot første grandprix-sæson, men for at få ham videre var der behov for at trykprøve Bjerres vilje: -Jeg bad direkte Kenneth melde ud, at han ville være verdensmester. Ikke at han drømte om det eller troede på det. Simpelthen for at teste Kenneths vilje. Det rakte så ikke til en VM-titel den- gang, men det er afgørende at sætte sig selv under et vist pres, så man er sikker på, at man gør alt, man kan. I Motorbladet har Niels Kristian Iversen, der næste år er kvalificeret til grandprix’et, tidligere i år udtalt, at han da ”gerne skulle blive Danmarks næste verdensmester. ” Men det er ifølge Erik Østenkjær for vag en ud- melding: enten vil han det eller også vil han ikke. -Der ligger igen det der med, at Iver- sen da nok skal prøve eller drømmer om. Men det er for lidt. For viljeløst. For meget drøm og tro. Iversen er en fantastisk kører, der har evnerne til at vinde VM. Men han skal helt klart gøre op med sig selv, om han virkelig vil det. Om han vil det nok og ofre alt det, der skal til? Afslutningsvis fortæller Erik Østenkjær, at sportspsykologi selvfølgelig er ligeså individuelt, som mennesker er det. At der skal forskelli- ge værktøjer til at hjælpe forskellige mennesker. -En kan have en blokering af angst ef- ter en slem skade. En anden tror ikke nok på sig selv. En tredje tør ikke gå i nærkampe nede i første sving. Andre har lavt selvværd og nogen reagerer for langsomt i starten, hvilket man så kan afhjælpe med bl.a. sportshypnose og reflekstræning. At det mentale er en afgørende faktor, ved de fleste atleter ifølge mental- træneren. Men at gøre noget ved sin psyke, at arbejde seriøst, dybt og metodisk med det, det er noget helt andet. Det skal man også ville. Nysgerrige kan læse mere på www. ostenkjar.dk