Nr. 1 - FEB 2019

37 speedway / mb Italieneren Armando Castagna er chef for FIMs speedwaykommission. Om nogen er han manden, der skal udstikke retningen for fremtidens speedway. MB: Armando Castagna, hvor- dan får vi flere mennesker til at møde op og se speedwayløb? -Det er noget, vi diskuterer meget, og der er områder, hvor vi ikke er gode nok. I SGP arbejder vi fx på at afvikle løbene hurtigere, så publikum ikke skal sidde ned tre-fire timer på et stadion, som de skulle for år tilbage. Vi skal også blive bedre til at underholde, da folk i dag har så mange spændende alternativer at gå til, hvis ikke speedway som produkt er godt nok. MB: Hvad med antallet af kørere, hvor I fx kun har 12 i Italien. Hvordan får vi, globalt set, flere til at køre speedway? -Vi skal gøre det meget lettere for unge at komme ud og prøve at køre speedway. Vi skal holde gratis træ- ningsskoler og -dage, hvor unge kan komme ud og prøve enten speedway, langbane eller flat track. Sågar også isspeedway, hvor vi jo også sagtens kunne bruge flere kørere. -Speedwaydisciplinerne fremstår desværre som ret ekstreme sports- grene og forældre er i dag meget mere tøvende med at lade deres børn begynde, end de var for år tilbage. Så vi skal blive bedre til at fortælle, at speedway er blevet meget mere sikkert end før - og at baner med fx airfence er blevet det. MB: Du nævnte før grand prix’et som et produkt. Hvor- dan gør vi det bedre? -Jeg mener allerede, at SGP er et ret godt produkt, selvom der selvføl- gelig er detaljer, der hele tiden skal finpudses. Vi er tilfredse med BSIs indsats, men presser dem selvføl- gelig vedvarende for at erobre nye verdensdele og nye lande, så vi kan få speedway så bredt ud som muligt. På det mere organisatoriske mener jeg, vi driver det ret godt. MB: Hvorfor er megabrands som Coca Cola, Mastercard og McDonald’s ikke sponsorer? -Vi har allerede visse store brands tilknyttet, men det er sandt, at vi skal have flere af de helt store. Det kan vi kun gøre ved vedvarende at vise, at speedway er en spektakulær sport og at en involvering i den vil tilføre megabrands en mere spektakulær aura. Og så skal vi selvsagt professi- onalisere speedwaydisciplinerne hele tiden, så man kan involvere sig med os uden betænkeligheder. MB: Hvor skal vi som sport gerne være om 20 år? -Vi skal være større og mere udbredte! Her har speedway nok det største potentiale, men problemet er, fx i Italien, at mange af banerne er bygget i 1970 og 1980’erne og i dag ligger i bebyggede områder med en masse støjproblemer til følge. Det gør det sværere at komme til at køre, og det mindsker selvsagt antallet af kørere. Så vi skal se på at flytte banerne til områder udenfor byerne, som de fx har gjort i Sverige. Men det kræver igen økonomi og derfor velvilje ude i kommunerne. -Med SGP er det lidt anderledes, for der kan vi køre i store indendørs stadions, selvom de ligger midt i byerne. De events laver en masse god reklame for, hvad speedway egentlig er. Fra FIMs side skal vi vedvarende støtte og stimulere klubberne til at lave både landsdækkende og lokale aktiviteter, der kan tiltrække nye kørere. For stor aktivitet ude lokalt er den sikreste måde at sikre sportens udvikling og støtte i lokalområderne. MB: Her til sidst vil vi gerne stille fem spørgsmål, du enten skal svare ja eller nej til. 1) Bør der afholdes SGP på Wembley i London? -Ja! 2) Skal speedway skifte til standardmotorer på 450 ccm fra fx Honda og Kawasaki? -Nej, men vi bør lave en særlig klasse for det. 3) Vil BSI også drive SGP efter 2025? -Ja. 4) Vil vi have en ny 6-dobbelt verdensmester inden 2025? -Ja. 5) Er din søn Paco en bedre kører, end du var? -Ja!!! Armando Castagna Stilling: Direktør for FIMs Track Racing Commission (CCP) Født: 22. september 1963 (55 år) i Arzignanao, Italien Klubber: Kings Lynn 1985 Ipswich Witches 1988 Reading Racers 1989, 1990, 1992- 1994, 1996, 2000, 2001 Eastbourne Eagles 1991 Oxford Cheetahs 1995 Poole Pirates 1997 Italiensk mester 1984, 1985, 1986, 1988, 1990 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 2000, 2001 VM-finaler: 1985 Bradford 13. - 4 point 1986 Katowice 15. - 2 point 1990 Bradford 8. - 8 point 1991 Ullevi 11. – 6 point. 1993 Pocking 12. – 5 point Armando Castagna er fra et af verdens små speedwaylande, Italien, men har selv kørt professionelt i England.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=