Nr. 1 - FEB 2019

38 dmu / mb MATIAS BJØRN ØSTRUP GRANDT, 11 ÅR Sport: Speedway Stamklub: Slangerup Speedway Klub Har kørt speedway siden 2011, så han skal i gang med sin 8. sæson Hvad tror du en frivillig laver? --En frivillig er en, som laver et stykke arbejde, uden at de får penge for det. Hvad har frivillige gjort i jeres klub? -De frivillige i vores klub sørger for træning, slår græs, forskellige ting til løb, slæber banen, skaffer sponsorer, står i kiosken og meget mere. Hvem er den bedste træner? -Jeg synes Adam er den bedste træner, han har trænet mig meget, da jeg var yngre. Hvad er den sjoveste træning? -Den sjoveste træning er, når vi laver “katten efter musene “ - en kører starter længere bagved de andre ved startlinjen, og når snoren går, skal han så forsø- ge at indhente de andre. Hvad tror du, en formand laver? -En formand snakker meget, og så holder han møder og arrangerer løb. Den sødeste/sejeste frivillige du kender? -Den sødeste og sejeste frivillige jeg kender, er min far. Han bruger al sin fritid på speedway fra sæsonen begynder i april og til vi igen slutter i oktober. Uden ham ville jeg ikke kunne køre speedway, og jeg elsker virkelig at køre speed- way. Derfor er det ham. Sisse Pedersen Privat TAK FRA KØRERNE Motorbladet har opsøgt kørere i forskellige aldersgrupper og sportsgrene, som godt vil sige et par ord til klubbernes frivillige SIMON HAUGAARD PEDERSEN, 37 ÅR Sport: Enduro Stamklub: Enduro Klub Danmark Har kørt enduro i 3,5 år Nævn de bedste sider ved det frivillige arbejde i klubben? -Det er dejligt at være med til at styrke en sport, man holder af og hyggeligt at arbejde sammen med alle de andre, der holder af sporten. Det er dejligt at være med til, uanset om man bare er en lille brik, at skabe rammerne for nogle gode oplevelser for en masse mennesker. Er der noget i frivilligkulturen, som du er træt af? -Det kan altid organiseres bedre, så man kan aktivere flere frivillige og skabe endnu bedre resultater for sporten. Hvordan støtter trænere/frivillige op om kammeratskabet? -Ved at skabe nogle rammer for gode oplevelser, kørerne har sammen. Ved at påpege og rose kammeratlig og god sportslig opførsel efter løb osv. Hvordan får man folk til at blive længere efter stævner? -I enduro har der tit været gode madboder, der får folk til at blive og spise og hygge lidt længere end de ellers ville. Er der en eller flere, der gør det rart at hænge ud i klubben? -Ja, der er altid nogen der spreder masser af sjov og hygge – i enduro-sporten f.eks. Dan Uno.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=