MOTORBLADET SEP. 2012 - page 20

20
motorbladet
Vojens Speedway Klub afviklede fredag den 10. august årets dan-
marksmesterskab for U21-kørere på en dejlig sommeraften, hvor
vejret artede sig helt perfekt til et meget spændende speedway-
ræs.
Som altid var banen i Vojens optimal for fremragende speedway.
På forhånd var der - som altid ved et U21 DM - lagt op til et sær-
deles interessant løb. Netop i år på denne sommeraften i Vojens
kunne man jo præsentere de to nye hold-verdensmestre fra juli
måned i Målilla - Michael Jepsen Jensen og Mikkel B. Jensen. Frem-
tiden i dansk speedway er dog meget mere end disse to superstjer-
ner. Den tæller Nicklas Porsing og en Mikkel Michelsen, for bare at
nævne to andre kommende superstjerner. Nicklas Porsing styrtede
om onsdagen ugen forinden og trykkede et par ribben - men allige-
vel lykkedes det den lille superhurtige Holsted-kører at vinde sølv
foran netop Mikkel Michelsen og Nikolaj Busk Jakobsen.
Mikkel B. Jensen skuffede derimod en smule. I heat 11 styrtede
han, og det kom til at koste dyrt i det fine selskab.
Rasmus Jensen, der blot et par dage forinden om onsdagen i Es-
bjerg havde slået tre af de nye hold-verdensmestre, kørte rent fak-
tisk også et flot løb, men Holsted-køreren måtte i heat 10 udgå
med motorproblemer, hvilket umuliggjorde at han efterfølgende
kunne nå den afgørende finale.
Sidste års U21 danmarksmester Lasse Bjerre lavede et par 1-tal-
ler og et par 2-taller i Vojens. Og dermed kunne han ikke gentage
triumfen fra sidste år i Grindsted, hvor han var suveræn hele dagen
igennem.
Marc Randrup lavede også for mange 1-taller og 2-taller, hvilket
sendte ham ned midt i U21-feltet.
Efter de indledende 20 heat kørtes selve finalen, hvor Michael Jep-
sen Jensen - Liglad - sikrede sig en U21 DM 2012 guldmedalje.
Michael Jepsen Jensen havde et par mindre gode starter, men som
sædvanligt fightede den gode forbikører Liglad sig helt frem i front
næsten hver gang og mistede udelukkende 2 point i heat 12, hvor
han heller ikke fik en perfekt start og måtte se sig slået af de to se-
nere finalister Niclas Porsing og Mikkel Michelsen. Til Motorbladet
udtalte en meget glad og stolt Michael Jepsen Jensen efter løbet:
”Cyklen rendte ikke de to første heat, så derfor ændrede teamet
noget, som jeg ikke rigtig troede på, men herefter kørte den bedre.
Jeg har været træt hele dagen, da jeg kun har fået 4 timers søvn
pga. løb i England torsdag. Onsdag sprang en motor, så der har
været lidt run på.”
Verdensmestre
til U21-DM
Michael Jepsen Jensen ny danmarksmester
Tekst og fotos: Bitsch Pedersen
DM U21 INDV
Michael Jepsen Jensen .............................................13 + 3
Niclas Porsing .......................................................... 11 + 2
Mikkel Michelsen .....................................................12 + 1
Nikolaj Busk Jakobsen ............................................. 11 + 0
Mikkel B Jensen ............................................................. 10
Rasmus Jensen ................................................................ 9
Lasse Bjerre ..................................................................... 9
Marc Randrup .................................................................. 8
Emil Grøndal .................................................................... 7
Kenni Nissen .................................................................... 7
Anders Vad ...................................................................... 6
Anders Thomsen .............................................................. 6
Kasper Lykke .................................................................... 5
Emil Meyer ....................................................................... 4
Patrick Bjerregaard .......................................................... 2
Kenneth Dyrvig ................................................................. 0
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...84
Powered by FlippingBook