MOTORBLADET SEP.2014 - page 14

14
motorbladet
Der findes få løb i motocross, der har rødder så langt tilbage som
Motocross of Nations – eller Motocross des Nations, på fransk,
til dem der er nostalgiske – siden midt i sidste århundrede har
verdens nationer kæmpet om titlen. Om hæderen. Og om Cham-
berlain-trofæet. Sædvanen tro har Danmark ved langt de fleste
lejligheder været en del af begivenheden, og mange gange med
flotte resultater til følge. Arrangementet har i de senere år udviklet
sig til det helt store tilløbsstykke i international motocross, og det
tiltrækker fans, kørere og interesse fra alle afkroge af verden. I år
er det banen i Kegums, Letland, der står for skud, og der meldes
allerede om fulde huse på de kanter, når verdens landshold tørner
ud på den hurtige bane.
Et væld af internationale stjerner har allerede meldt deres ankomst,
og derfor skal der slagkraft til, hvis Danmark skal køre sig til en god
plads i A-finalen. Og slagkraft er, hvad vi kommer med! Landstræ-
ner Mikkel Caprani har nemlig udtaget sit hold, og på papiret burde
det have gode chancer. International erfaring krydret med interna-
tional fart. Det burde være en slagkraftig coctail.
motocross
Go Team Danmark!
ÅRETS MOTOCROSS OF NATIONS BLIVER AFHOLDT I LETLAND 27.-28. SEPTEMBER, OG NU ER DER SAT NAVNE PÅ DET HOLD,
DER SKAL REPRÆSENTERE DANMARK VED ”VERDENS STØRSTE LØB”
Tekst og foto: Mikkel Wendelboe #591
Thomas Kjer Olsen, Nikolaj Larsen og Stefan Kjer Olsen bliver de
tre, der skal kæmpe for Dannebrog, og holdet har allerede været
samlet for at træne op imod løbet. Thomas Kjer Olsen har nys kørt
en sjetteplads hjem ved EM og ligger desuden rigtig lunt i svinget i
toppen af de tyske mesterskaber, som ikke er afgjort endnu. Både
Stefan Kjer Olsen og Nikolaj Larsen kender vi fra den hjemlige sce-
ne, hvor de begge kører om titlen til A-DM, men også i Tyskland
slår de to deres folder. Og så er de jo begge tidligere VM-kørere, så
rutine bliver der ikke mangel på.
Det skulle gerne være garanti for en plads i A-finalen i Letland, men
hvordan det går derfra, må tiden vise. Der er hård kamp om plad-
serne, og i modsætning til alle andre motocross-løb, så er det en
holdindsats hele vejen. Ingen kæde er stærkere end det svageste
led, lyder et gammelt mundheld. Men den danske kæde er stærk,
måske stærk nok til at bryde ind i den forjættede top 10?
Terningerne er kastet. Fingrene er krydset.
1...,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13 15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,...40
Powered by FlippingBook