Background Image
Previous Page  10 / 44 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 44 Next Page
Page Background

10

motocross

/ motorbladet

MB:

Hvad var det bedste ved de to

weekender?

BBD:

”At stå på podiet og blive hyl-

det,var helt fantastisk og mega stort.

Det var også en kæmpe oplevelse at

køre på to vidt forskellige og super

fede baner i hver deres del af Europa.”

MB: De fleste har vidst, at du har

haft potentialet, men hvordan føles

det at have bevist det og være iblandt

verdens bedste?

BBD:

”Det føles da bare helt vildt

fantastisk og super dejligt. Det er

stadigvæk lidt svært at forstå, men det

betyder bare rigtigt meget for mig.”

MB:

Er det EM eller VM-medaljen der

betyder mest?

BBD:

”Det er VM-medaljen der betyder

mest, for det er jo kørere fra hele ver-

den – de allerdygtigste – der stiller til

start. Det at opnå en 3. plads i verden

synes jeg er sejt. EM-medaljen betyder

næsten ligeså meget, for det var min

første helt store medalje, og så var det

en lille dansk overraskelse samtidig.

Ingen havde rigtigt regnet med det.”

MB:

Det er ikke meget vi har set

dig køre i Danmark i denne sæson.

Kommer du til at køre nogle flere løb

herhjemme i fremtiden?

BBD:

”Nej, det har ikke været muligt at

deltage i særligt mange løb herhjem-

me. Jeg kører i et Hollandsk team,

Stabilo Kawasaki Mx Team, så derfor

kører jeg fuldt hollandsk mesterskab,

hvor jeg pt. ligger 3’er. Jeg regner dog

med at køre DM i Sønderborg. Det

bliver lidt det samme til næste år.”

MB:

Og hvad skal der egentlig ske i

fremtiden for dig? Til næste år?

BBD:

”Til næste år skal jeg køre

125cc, og jeg fortsætter i Stabilo

Kawasaki Mx Team, som yder mig en

meget stor og god støtte. Jeg glæder

mig til at prøve kræfter med en ny og

større maskine, og til de nye udfor-

dringer, det bringer. Det bliver rigtigt

spændende, hvad fremtiden bringer.

Jeg er ihvertfald meget taknemmelig

for denne her fantastiske sæson.”

Her på Motorbladet skal der i hvert fald

lyde et stort tillykke til Bastian Bøgh.

Vi håber at han bringer lige så meget

hæder hjem til gamle Danevang på sin

125’er, som han har gjort hidtil på de

små maskiner.