DmuSport button button button button button button
Kontakt     FAQ

Amanda Sørensens internationale gennembrud PDF Udskriv E-mail
06/11-2005

Vandt første afdeling af Indendørs EM.

Den kun 19-årige handelsskoleelev fra Haderslev ? Amanda Sørensen ? vandt første afdeling af årets Indendørs EM i BMX-cykling. Det skete da Danish Indoor Fredericia lørdag var vært for den første afdeling nogensinde. Hun mødte skrap modstand, da årets nummer et, fire og seks fra årets VM, blev sat på plads. Danskeren kom først fra start og holdt til mål.

- Tidligere på dagen havde jeg problemer med gaten. Derfor timede jeg starten lidt før, og jeg var godt nok overrasket, da jeg var foran i første sving. Derfra var det bare om at få benene på nakken. På forhånd havde jeg været rigtig glad for en top tre placering. Det var bare supert at vinde, sagde en stolt dansk BMX-kører.

Amanda Sørensen håber, at sejren bliver et økonomisk rygstød.

- Det lyder godt over for sponsorerne at vinde første afdeling af EM. Jeg håber også, at Team Danmark får øjnene op for mig. Det er altså mit bedste resultat nogensinde, sagde Amanda Sørensen.

Herrerne uden Henrik Baltzersen

Danmarks bedste internationale kort Henrik Baltzersen meldte afbud fredag aften. Han følte sig ikke klar efter, at et brækket kraveben satte ham ud af spillet midt i oktober. Det var en streg i regningen for arrangørerne og landstræner Christian Poulsen. Heldigvis slog andre danskere til. Både Morten Therkildsen og Thomas Nielsen kvalificerede sig til finalen, og de endte som nummer fem og syv.

- Jeg er ganske godt tilfreds. Jeg startede alleryderst og alligevel nåede jeg at snuse til tredjepladsen. Desværre kørte en af konkurrenterne forbi mig i næstsidste sving, sagde Morten Therkildsen.

Landstræneren viste også sit glade ansigt efter finalerne.

- Jeg har det ganske godt. Amanda viste, at hun kunne være med i eliten. Jeg har hele tiden sagt, at det var et spørgsmål om tid, inden at hun slog igennem. Desuden håbede jeg på forhånd at få en af herrerne med i finalen. Det var super, at to kvalificerede sig, men de havde det svært på bane syv og otte, sagde landstræneren.

Det blev Arturs Matison fra Letland, der vandt herrernes afdeling.

- Det var et godt race. Jeg følte mig ikke helt hurtig i dag, men det var åbenbart nok til at vinde. Jeg havde to gode kørere på indersiden af mig fra start, og derfor var det bare om at lave en god start. Det gik heldigvis. Nu vil jeg gøre mit bedst for også at vinde søndagens afdeling, sagde 20-årige Arturs Matison efter sejren.

Han vandt foran landsmanden Ivo Lakucs og hollandske Arno Kanis.

Resultat 1. afdeling af Indendørs EM - Damer
1. Amanda Sørensen ? Danmark
2. Aneta Hladikova ? Tjekkiet
3. Willy Kanis ? Holland
4. Jana Horakova ? Tjekket
5. Com Sjolander ? Sverige
6. Vilma Rimsaite ? Litauen
7. Linda Langenhuijsen ? Holland
8. Maria Schnoor ? Danmark

Resultat 1. afdeling af Indendørs EM ? Herrer
1. Arturs Matisons ? Letland
2. Ivo Lakucs ? Letland
3. Arno Kanis ? Holland
4. Arnaud Dubois ? Belgien
5. Morten Therkildsen ? Danmark
6. Milan Krebs ? Slovakiet
7. Thomas Nielsen ? Danmark
8. Maris Strombergs - Letland

Resultater fra øvrige klasser på www.danishindoor.dk

-----------------
Pressemeddelelse: DMU og Danish Indoor Fredericia
-----------------