DmuSport button button button button button button
Kontakt     FAQ

BMX: ØresundsCup 2007 – to lande, en BMX-event PDF Udskriv E-mail
13/08-2007
ØresundsCup 2007 afholdes den 15. og 16. september i et samarbejde mellem Københavns BMX klub og Malmö BMX Racing Griparna. Stævnet er, ligesom sidste års ØresundsCup, et dobbeltarrangement med et løb i Ørestad i København om lørdagen og et løb i Malmö om søndagen med samlet præmiering.

Ambitionen er atter at afholde et stævne af høj kvalitet, og med en moderne bane i Malmö, der ligesom den topkategoriserede bane i Ørestad, er af international standard, er der virkeligt lagt på til en spændende BMX-weekend med masser af fart, action og underholdning. Der vil være præmier til alle finaledeltagerne, og i Field’s Elite Men og Field’s Elite Women er pengepræmierne rekordhøje takket være vores hovedsponsor Field’s.

Københavns BMX klub og Malmö BMX Racing Griparna har tilsagn om deltagelse fra store dele af den nordiske elite og håber også på deltagelse fra hele Norden i de øvrige klasser.

Øresundsbron mellem København og Malmö sikrer, at der kun er en halv times kørsel mellem de to baner. Og igen i år vil der være shuttlebusser mellem de to BMX arenaer, så deltagerne kan komme hurtigt og nemt fra banen i Ørestad til banen i Malmö.

ØresundsCup 2007 er det sidste trin i et udvidet samarbejde mellem BMX-klubberne i Øresundsregionen, hvor alle trinene løber parallelt. Første trin er et udvidet træningssamarbejde, hvor kørerne fra klubberne mødes for at give hinanden sportslige udfordringer, og for at trænerne kan udveksle erfaringer. Andet trin er øget deltagelse i løbene på tværs af Øresund, hvor især de svenske kørere er begyndt at deltage i de mange danske løb. Tredje trin er så et samarbejde om afholdes af en årligt tilbagevendende event, ØresundsCup, hvor der er fuld integration mellem klubberne på sportsligt og organisatorisk niveau. Det udvidede samarbejde blev startet under FRIngo, et EU-projekt.

For mere information om ØresundsCup 2007, BMX-sporten, klubberne, samarbejdet over Øresund m.m. se klubbernes websites: www.cph-bmx.dk eller www.bmxgriparna.m.se, hvor der også er mulighed for at se billeder og video.

NOTER:

Hvad er BMX?
BMX er en spektakulær og seriøs ekstremsport. Otte kørere dyster ad gangen om at komme først igennem en 350 meter lang bane med forskellige forhindringer i form af store hop og sving. En omgang tager omkring 35 sekunder. BMX er optaget som fast olympisk sportsgren fra 2008.

UCI BMX World Cup i København i 2008
København er vært for UCI BMX World Cup i maj 2008. UCI BMX World Cup er en del af UCI Bike City, og arrangørerne forventer deltagelse fra hele verden til dette OL-kvalificerende stævne. Billede fra ØresundsCup 2006.