logo logo logo logo logo logo
Kontakt     FAQ

Team RR i top 10 ved Pro Junior Cup Finale i Tyskland PDF Udskriv E-mail
15/09-2004

Team RR kørernes debut i den tyske løbsserie Pro Junior Cup blev til finaledeltagelse den 11. og 12. september på MotoPark v. Oschersleben, mellem Hannover og Berlin. Formålet med deltagelsen var at få erfaring og oplysninger til evt. deltagelse i serien i 2005.

Ved tidtagningen var Kenny Tirsgaard nr. 4, Søren Jakobsen nr. 10 og Thomas Jørgensen nr. 11. Til løbet i det 23 mand store felt blev Søren nr. 4, Kenny nr. 5 og Thomas nr. 10.

- De tyske kørere må have en anden opsætning på motorcyklerne end vi har til DM og Nordic, bla. en anden lyddæmper, der giver mere effekt. Det var kun Søren der fik monteret den anden lyddæmper til løbet og han satte 2. hurtigste tid i løbet. Kenny satte 6. og Thomas 8. hurtigste tid.

- Team RR fik prøvet serien og er godt tilfreds med resultatet. Vi vil formentlig inden udgangen af september tage stilling til, om vi skal køre hele serien i 2005 - udtaler teamchef Poul Tirsgaard.