DMU Live Social Media

Dragracing

< DR: Dragracing-reglement 2017 klar
12.01.2017

DR: Januar-nyhedsbrev for dragracing


Her kan du læse et dragracing-nyhedsbrev for januar måned.

Midt i vinterens kulde har bestyrelsen smøget ærmerne på T-shirten op og kastet sig over udfordringen med at få lavet en kanon 2017 drag racing sæson.

Som tidligere fortalt er løbsdatoer i Skive Lufthavn på plads, der er fastsat dato for løb i Husum, og kontrakten med vore tyske venner forhandles i øjeblikket. En aftale om at lave Danmarks Hurtigste Bil på Padborg Park til en afdeling af DM i drag racing mellem Padborg Park, Dansk Dragracing og os, mangler kun underskriften fra parterne.

Så det tegner til en fin sæson med mange nyskabelser, bl.a. for første gang DM for både biler og motorcykler. DASU har også givet grønt lys for en streetracing licens, så vi nu forhåbentlig ad den vej får skabt potentiale til at få flere interesseret i rigtig drag racing. Vi vil så forsøge os med at få det samme igennem for mc´erne.

Sponsorer og folkeaktier
Og så vil vi gerne bringe en kæmpe tak til jer, der allerede her kort efter en sikkert dyr jul, har været til lommerne og støttet klubben ved at tegne folkeaktier og sponsorater. I skrivende stund er det således også blevet til godt 50.000 kroner ad den vej.

Men vi skal også have skaffet mange penge til både det nye tidtagningsanlæg, pc´ere til samme , og en vogn til anlægget. Så har du en rig nabo, kender en virksomhed, der vil have have lidt reklame på en tidtagningvogn eller andre, der på den ene eller anden møde vil støtte vores klub, så tøv ikke med at kontakte formand Holger eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer.

Dragracing skal i medierne
2017 er året, hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at få så meget positiv omtalte af drag racing som overhovedet mulig, så flere danskere lærer vores sport at kende. Derfor deltager klubben også på flere messer/udstillinger. Første gang i Herning den 3. -5. februar og 18. marts på Forever Two Wheels i Fredericia. Vi vil i det hele taget arbejde på at være synlige så mange steder, som overhovedet muligt.

Det gælder også i medierne - både de trykte og de sociale medier. Har du en god historie fra værkstedet, fra banen, fra pitten -ja kort sagt en god historie, der handler om at promovere vores sport, så tøv ikke med at fortælle den: Til de lokale medier, til de forskellige motorsports medier og/eller del den på Facebook, Instagram osv.

Officials
Vi har mange dygtige og flittige officials i klubben. De gør et stort arbejde for de, der gerne vil ud at race på banerne. Og vi vil gerne have endnu flere officials og hjælpere.

Derfor: hvis du har en bror, en søster, en kusine, en onkel, en far, en mor, en kæreste, en god ven osv, som brænder for at få en god hobby med fart, spænding, et godt, hyggeligt kammeratskab, så henvis  ham eller hende til vores formand eller en anden i bestyrelsen. Vi skal nok finde et inspirerende “job” til vedkommende.

Som situationen er, kan vi bruge dedikerede hjælpere som brandfolk, tidtagning, uplining m.m. Og vi kan også godt bruge et par madmødre - eller fædre for den sags skyld, som kan sørge for, at vore officials på banen ikke dør af sult under løbene. Kort sagt kan smøre nogle madpakker mm.

Frem til første løb “Spring Race - Test´n Tune” i Mosten den 22. april, arbejder vi videre med at få gjort den nye tidtagning klar, få aftalerne om og finansiering på plads med forbedring af asfalten i Skive Lufthavn, uddannelse af official og meget meget mere.

Vi ønsker alle fortsat god vinter i værksteder og ser frem til foråret og en drag racing sæson, der nærmer sig. Så følg med på Facebook og hjemmesiden. 

Laffi


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top