DMU Live Social Media

Dragracing

< DR: Den 1. afdeling af DM skydes i gang lørdag
20.06.2018

DR: DCD-nyhedsbrev om medlemmer, internationale resultater og Award


Her kan du læse det seneste nyhedsbrev fra Dragracing Club Denmark, hvor du udover medlemmer, internationale resultater og Award kan læse kort om DM-afdelingen i Thisted.

Når du læser dette nyhedsbrev, er den første DM-afdeling afdeling i Thisted kørt. Dagen startede med sol, men sluttede desværre med regn, så elimineringen ikke  blev kørt færdig. På trods heraf fik de fleste kørt masser af kvalture.

I bestyrelsen er vi klar over, at banen i Thisted ikke er optimal, og det er mere end svært for de største maskiner at få greb. Vi arbejder på at finde en løsning på dette, dels på at få lavet en overfladebehandling af den eksisterende asfalt, dels på at få nyt asfalt på de første 400 meter.

I skrivende stund har vi netop rykket Thisted Kommunes boergmester for et lovet møde om planerne for Thisted Lufthavn - både mht renovering af landingsbanen og etablering af en bane parallelt med landingsbanen. Vi håber på et møde snarest muligt.

Antal klubmedlemmer
Vi er nu næsten 150 medlemmer i klubben. Vi har 50 billicenser og 49 mc-licenser. Det vil derfor være dejligt, at flere end de 43, der deltog ved det første løb, bakker op om klubbens løb. Klubbens officials og øvrige medhjælpere bruger meget tid og masser af arbejde på forberedelser og afvikling af løb, og arbejdet er lige stort, uanset hvor mange kørere der deltager i løbene. Så find nu mc og bil frem til to-dagesløbet 4. -5. august.

Gode resultater internationalt
Mens vi venter på at få en permanent bane i Danmark, klarer to af klubbens kørere sig fint internationalt. Mogens Lund er på 2. pladsen i Super Street Bike i EM. Samme placering indtager Marcus Christiansen i Super Twin Top Fuel i EM. Begge indtager også 2. pladsen i EDRS Pro Nordic Motorcycle Championship.

Award husk tilmelding
3. november har vi vores årlige Drag Racing Award på Blommenslyst Kro tæt på Odense, hvor vi hædrer årets Danmarksmestre og klubmestre samt hygger os med god mad, drikke og løgnehistorier.

Husk at tilmelde dig arrangementet, hvis du vil sikre dig ophold på et værelse på kroen.

Du tilmelder dig på info@blommenslyst-kro.dk med koden: dragracing.

Et dobbeltværelse koster 600 kroner, et enkelt 450, og det er inklusive god morgenmad.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top