DMU Live Social Media

Dragracing

< DR: Tilmelding til Mosten Race Day
29.08.2018

DR: Ung dansker kører Nordisk Mester i drag racing


Johan Juel Jensen

24-årige Marcus Christiansen fra Smørum sikrede sig i weekenden det nordiske mesterskab i drag racing i klassen “Super Twin Top Fuel”.

Det skete efter en foreløbig fantastisk sæson for Marcus Christiansen. Sæsonen kulminerede forrige weekend i Hockenheim i Tyskland, hvor Marcus foran et megastort publikum vandt en afdeling af Europamesterskaberne på den legendariske tyske bane. Sejren på banen i Hockenheim resulterede også i, at Marcus fører i kampen om det europæiske mesterskab, hvor sidste runde køres i England i næste måned.

Marcus Christiansen kører for Speedy's Racing, et helt igennem familiebaseret team, idet hans far, Claus “ Speedy” Christiansen, der selv gennem mange år har været en fantastisk dygtig drag racing-kører, og hans mor, begge er med i temaet rundt på de europæiske baner.

Den unge drag racing kører startede som juniorkører, og har gennem karrieren bevæget sig op gennem de forskellige klasser i drag racing for motorcykler for nu at køre i den næsthurtigste klasse “Super Twin Top Fuel”.

Det er som navnet siger, tomotorede motorcykler, der kører på Nitro Metan.

Motorcyklerne kører den 1/4 engelsk mile, der er konkurrencestrækningen i drag racing, på godt 6 sekunder og opnår sluthastigheder på cirka 350 kmt.

I weekenden kan Marcus Christiansen og “Speedy's Racing” opleves ved Mosten Raceday, det årlige store, danske drag racing-løb ved Allingåbro.

Her er der tale om, at teamet er på hjemmebane, idet både Marcus og hans far har adskillige sejre på Mosten MCs lille drag strip i Bode Enge ved Allingåbro.

Flere oplysninger fås hos Drag Racing Club Denmark.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top