DMU Live Social Media

Dragracing

< DR: Ung dansker kører Nordisk Mester i drag racing
10.09.2018

DR: En god weekend for Drag Racing i DMU


Foto: Johan Juel Jensen

I weekenden kunne to danske drag racing-kørere tage hjem med guldmedaljer om halsen fra EM. Læs mere her, ligesom du her i DCD's nyhedsbrev kan læse om den sidste afdeling og ansøgningen om fast bane.

I weekenden kørtes sidste afdeling af EM på Santa Pod Raceway i England, og her stillede DCD's kørere Marcus Christiansen op i Super Twin Top Fuel og Mogens Lund i Super Street Bike. Begge gik hele vejen til finalen og vandt deres respektive klasser. Det resulterede i en samlet førsteplads i EM til Marcus Christiansen, og en samlet andenplads i EM til Mogens Lund.

Det er STORT at DCD, uden fast bane og uden træningsmuligheder kan være med helt  i toppen af Europa eliten. STORT tillykke til både Marcus og Mogens.

På de hjemlige breddegrader har vi endnu et løb på kalenderen i år, nemlig DM finalerne der køres på Thisted Raceway lørdag d. 22 september.
Tilmelding til ordinært gebyr lukker lørdag d. 15 sept. kl 24.00 derefter + 50 % Kom til tasterne og få jer tilmeldt, så vi kan få en fed sæson afslutning. Jer der har købt licens til Mosten pga. de nye myndighedskrav, jeres licens gælder også til dette løb. Tilmelding og mere info på www.DCD.nu 
Der har været tale om at banen i Thisted skulle sprøjtes med emulsion før finalerne, men vi kan oplyse at dette IKKE kommer til at ske i år, så det gummi vi/I har lagt på hele året bliver altså liggende til finalerne.

Mht. DCD's ansøgning om etablering af en permanent bane på Thisted, så er projektbeskrivelsen nu afsendt til kommunen, hvor den formentligt bliver behandlet på KMTU-møde d. 12 november. Vi krydser fingre og håber på det bedste. Vi har også ansøgt et par fonde om midler, således at vi kan lægge ny asfalt på de 400 m kørestrækning vi bruger i dag, da en permanent bane jo ikke bliver aktuel de næste par år, selvom kommunen skulle være venlig stemt for dette.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top