DMU Live Social Media

Enduro

< Enduro: Six days Enduro 2017 er i fuld gang
17.10.2016

Enduro: Mød Marcus fra Børkop Motorsport


Marcus er 13 år, og skulle i en 7. klasses stil beskrive en intens oplevelse. Han har kørt sine fire første enduroløb i år, og valgte at beskrive hans intense oplevelse ved DM4, Sønderjysk Terræncross. Oplev løbet gennem Marcus' briller.

Dæk, Mudder & Saftevand

Klokken var 6.30 og vækkeuret ringede. Jeg vågnede og vidste straks hvad jeg skulle.

Jeg skulle kører DM i Sønderjylland. Nemlig løbet Sønderjysk Terræncross, og det var ikke bare et hvilket som helst løb. Det var det løb med 486 kørere.

Jeg kastede hurtigt morgenmaden ned og pakkede mit udstyr. Vi læssede maskinerne på traileren og kørte mod Sønderjylland. På den 2 timer lange køretur gennemgik vi løbet og situationer der kunne opstå, så vi var så klar som overhovedet muligt.

Klokken 9 var vi fremme. Det lugtede af benzin, olie og vådt græs. Vi gik hen for at tilmelde os og stillede pitten op. Klokken 9.15 var der kørerbriefing, hvor vi får diverse regler og info at vide.

Efter det klædte vi om og begyndte lige så stille at varme op for at få gang i kroppen. Vi kørte til parc-ferméen og gjorde klar til start. Vi kørte i en lang slange ud til startstregen, min klasse skulle starte på forreste række.

 

240 kørere står bag deres maskine klar til start i første heat, der er helt stille. Det eneste jeg hører er mit hjerte der banker. Jeg slipper alle tanker og fokuserer nu kun på een ting. Flagbæreren går ud på sin plads og løfter flaget, alt min fokus står på den pind med et stykke flagrende stof.

Flaget falder og jeg hopper op på maskinen… Den starter ikke i første forsøg, 10 kørere kommer forbi og jeg prøver anden gang, heller ikke. 10 kørere mere kommer forbi og jeg får sparket gang i den i tredje forsøg.

Jeg skyder ud over marken sammen med 240 andre kørere, alle med et mål: At gennemføre hurtigst.

 

Første omgang gik med kø og kaos, jeg havde en fordel med min lille maskine så jeg kunne klemme mig igennem de fleste steder. Jeg kom lidt væk fra mængden og lå også for mig selv det meste af anden omgang. I starten af tredje omgang kørte jeg i pit for at tanke og få noget energi. Jeg puttede slangen fra min Camelbak i munden og sugede mens jeg tankede.

Jeg drak næsten en halv liter saft i et sug og drønede ud på sporet igen.

 

Jeg kører lige i hælen på en af mine konkurrenter og bliver lige for frisk. Mit forhjul smutter på en rod og bum, ligger jeg der. Ingen skade sket men jeg ligger lige midt i sporet, så jeg skynder mig at få maskinen af vejen og lave plads til de andre.

Jeg kan ikke få gang i den og en lille panik spreder sig, heldigvis får en official øje på mig, og hjælper mig med at få gang i den. Jeg kommer hurtigt væk og kører resten af omgangen sikkert.

 

Jeg kom rimelig hurtigt op til min konkurrent igen og overhalede ham. Hele fjerde omgang gik som den skulle og jeg fik mere og mere flow i mit løb. Jeg tankede igen i starten af femte omgang. Der var omkring 30 minutter tilbage. Jeg var helt færdig på kræfter og havde ikke mere saft i min Camelbak. Jeg fik klaret femte og sjette omgang uden de store problemer. Jeg manglede 500 meter til mål da jeg fik øje på en anden fra min klasse. Nummer 66, vidste lige hvem det var.

Jeg satte jagten ind og gav fuld gas til jeg kom alt for hurtigt ind i et sandsving. Jeg skred og lå så der. Det var mere overskueligt end sidste styrt, og jeg kom ikke noget til. Jeg kunne høre nogen komme bagved og så at det var to fra min klasse. Jeg sprang op og fik løftet min maskine, min astma pinte mig, men jeg vidste at der ikke var mere end 300 meter tilbage. Jeg fik den i gang på første spark og kørte forsigtigt det sidste stykke til mål.

 

Alt mit tøj er helt sandet til og mit hoved dunker. Jeg kan se flagbæreren med det ternede flag og hører to af mine konkurrenter 100 meter fra mig. Min far er kommet i mål og står sammen med 100 andre, jeg kommer ind 40 sekunder før de andre og gennemfører.

 

Vi pakkede pitten sammen og klædte om, mens vi ventede spændt på resultatet.

Min placering blev 11 ud af 16, og min far blev nummer 6. Vi gik over og fik en grillpølse og så starten på det andet heat.

Vi læssede traileren og kørte hjem af, jeg sov hele vejen hjem i bilen. En god og hård dag.


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top