DMU Live Social Media

Motocross

Seneste Nyheder

< MX: Vil du vinde din MX-licens gratis?
22.12.2017

MX: Nye tiltag i Old Boys i 2018


Foto: Birthe Hansen

Der sker nye ting i Old Boys-klasserne, og her finder du lidt information om ændringerne og om, hvad de betyder for dig som Old Boys-kører.

DMU's Sportsudvalg MX har tidligere på året udsendt en spørgeskemaundersøgelse til Old Boys-kørerne, hvor de er blevet spurgt ind til blandt andet løbsdeltagelse – både motivationen for at deltage i løb, samt årsagerne til, at nogle kørere vælger løbene fra. På baggrund af de besvarelser, der er kommet retur, har Sportsudvalg MX foretaget følgende ændringer.

Nye tiltag for Old Boys i 2018

Vi har fra 2018 ændret licens- og klassestrukturen i Old Boys, således at Old Boys pr. januar 2018 ser således ud:

  • OB A/B/C 30+
  • OB A/B/C 50+

Rent praktisk betyder det, at du som Old Boys-kører skal være opmærksom på følgende:

DM Old Boys afvikles som et selvstændigt Old Boys, uden deltagelse af andre licenskategorier/klasser. Fordelingen ser ud som følger:

  • OB A30+ (selvstændig heatafvikling)
  • OB B30+ (selvstændig heatafvikling)
  • OB A/B/C 50+ (selvstændig heatafvikling)
  • OB C30+ (DMU Cup) (selvstændig heatafvikling)
  • C Maxi Open u./29

Landsdelsmesterskaber. Her sammenlægges de to A & B 30+ samt 50+ klasser dog som udgangspunkt kun i fælles heatafvikling.

  • OB A 30+
  • OB B 30+
  • OB A/B/C 50+
  • OB C30+ (Pokalløb)

Skal du så ændre noget på din motorcykel?

Ja - det skal du muligvis. Vi har foretaget nogle ændringer i MX-reglementet, blandt andet vedrørende nummerplader:

Nummerpladefarve iht. § 4.2.4

  • OB A30+ - GUL bundfarve / SORTE tal.
  • OB B30+ - HVID bundfarve / SORTE tal.

Andre reglementsændringer, du bør være opmærksom på:

Oprykningsregler iht. § 7.2.1
De tre bedst placerede i det endelige resultat af Old Boys C Cuppen rykker op i B-klassen fra begyndelsen af den efterfølgende sæson.

Tidskvalifikation iht. § 9.1.2
DM Old Boys - minimum 15 min. kvalifikation

Heatafvikling iht. § 9.7.2
OB A30+ - 20 min.
OB B30+ - 15 min.
OB C30+ - 15 min.
OB 50+ - 15 min.

DM klubhold, fællesregler iht. § 9.2.1
Holdsammensætning, Old Boys: ét hold består af 2 deltagere. Det kan være: én A-kører og én B-kører / to B-kørere / Er begge kørere over 50 - frit valg.

Du kan se alle reglementsændringerne i det nye MX reglement for 2018, som du finder her.

Sportsudvalget MX har lavet disse nye tiltag på baggrund af de spørgeskemabesvarelser, DMU har modtaget, samt de ønsker og tilbagemeldinger vi hører ude blandt kørerne. Derfor har Sportsudvalget og resten af DMU også et stort håb om, at kørerne vil bakke op om den nye struktur og løbssammensætning.

Fedback og forslag er naturligvis altid meget velkomne og kan sendes til Sportsudvalg MX eller til sportssekretær Lea Kahlke Hansen på lkh@dmusport.dk.


Banner

Banner

Tilbage til top