DMU Live Social Media

Motocross

Seneste Nyheder

< MX: Startliste til Supercross Herning
25.01.2018

MX: Ricky Renner kører SX for Filten Racing


Når Yamaha Supercross løber af staben i Jyske Bank Boxen i Herning den 2. – 3. februar, så bliver det med amerikanske Ricky Renner til start, og det bliver på en Yamaha for Filten Racing.

Ricky Renner er et velkendt ansigt i dansk motocross. Han vandt den udendørs DM motocross-serie i 2015, og har senere deltaget i flere DM afdelinger, ligesom han også flere gang har deltaget i netop supercross i Herning.

- Vi glæder os utroligt meget til at få Ricky Renner til start for os ved Supercross i Herning, siger Bo Filtenborg fra Filten Racing og forsætter;

- Ricky Renner er en utroligt hurtig kører, og når tingene spiller for ham, så kan han levere noget helt fantastisk kørsel. Han har været lidt skadet, og har ikke helt kunne finde momentum i de seneste løb han har kørt, men han er helt klar igen, så jeg er ret sikker på, at han nok skal gøre det godt i Herning.

Ricky Renner har også altid følt sig godt tilpas i Danmark, og med de mange mennesker han efterhånden kender her i landet, så bliver det næsten som at være på hjemmebane for ham i Boxen den 2. – 3. februar.

- Jeg ser frem til at køre Yamaha Supercross i Herning igen. Efter alt det jeg har kørt i Danmark, er det her lidt mit andet hjem, og Herning er helt klart mit favorit supercross løb her ovre. Jeg er glad for at være tilbage, og jeg ser frem til to gode finaler, siger Ricky Renner.

Med det antyder den hurtige amerikaner også, at han regner med at gå hele vejen til finalerne både fredag og lørdag i Boxen.


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top