DMU Live Social Media

Motocross

Seneste Nyheder

< MX: Nyeste nummer af MOTO
27.06.2018

MX: Sara var suveræn i Polen


Foto: Allan Høgholm

Sara Andersen havde en mere end almindeligt god dag på kontoret, da hun i weekenden kørte EMX Women i Strykow i Polen.

Det var tredje runde af EMX Women, der denne weekend blev afviklet i Strykow.

Gennem hele lørdagens kvalheat lå Sara i front med 12 sekunder ned til hollandske Shana Van Der Vlist, efterfulgt af norske Mathea Selebø.

Søndag blev der kørt to heat, som Sara vandt begge to - det til trods for et styrt, hvor hun dog lykkedes med at komme igen og komme først over målstregen. Mathea Selebø tog 2. pladsen, mens hollandske Lynn Valk sluttede på 3. pladsen.

"Det er rigtig dejligt for Sara, at det er gået så godt og at tingene har hængt godt sammen for hende denne weekend. Hun har haft rigtig god fart før, men ikke hver gang fået de ønskede resultater i sidste ende - det er godt at se, at det er lykkedes for hende i Polen", siger landstræner Emil Larsen.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top