DMU Live Social Media

Motocross

Tidtagning

Hvis du fungerer som tidtager i motocross, kan du med fordel blive medlem af facebookgruppen "DMU MX Tidtagere". Denne facebookgruppe er tænkt som et forum for MX-tidtagere, hvor man kan dele information, spørge hinanden om hjælp m.v.

Nedenfor kan du læse en guide til, hvad du skal gøre i tilfælde af, at du skal være tidtager til et stævne, hvor der ikke er GPS-dækning. Guiden er skrevet af tidtager og underviser Kristian Lang. Du kan finde mere information om løsning på andre udfordringer med tidtagning inde i facebookgruppen.

X2 problemer med Orbits 5.2HF1

Som tidtager til Supercross i Kiel har jeg oplevet, at mit X2 system ikke virkede.

I en sådan hal er der ikke GPS-dækning, og det får umiddelbart den konsekvens, at Orbits 5 godt kan connecte til X2 serveren og decoderen, men ikke læse passings og noiselevel fra decoderen.

Altså ingen data fra dekoderen uden GPS synkronisering (det gælder også ude, hvor der burde være dækning - har du ikke GPS synkronisering - ingen transponderregistrering).

Hvad gør man så?Ved hjælp af X2 Utility programmet kan du ændre opsætning på server og decoder, så synkroniseringen kommer fra decoderens clock og/eller en NTP time server.

Det er du nødt til at gøre, hvis der ikke er GPS-dækning eller GPS-dækningen falder ud.

Hvor finder jeg X2Utility?

Find IP-adressen på X2 serveren - start en Internet Explorer på X2-serverens IP-adresse - på den "hjemmeside" der kommer op, findes en download til programmet.

Husk så lige samtidig at sætte Timezone korrekt.

Det kan godt se ud som om, der sidder nogle genopladelige batterier i server og decoder, som kan løbe tør i løbet af vinteren og betyde at timezone står forkert og det kan muligvis forhindre synkronisering – det er ikke bekræftet af Mylaps support, at manglende GPS synkronisering imellem server og decoder er årsagen til, at der ikke kan læses noget fra decoderen, men det ser ud til at være korrekt.

SÅ HUSK AT CHECKE HELE OPSTILLINGEN, INDEN I SKAL KØRE FØRSTE LØB.

Og husk så altid et backupsystem!

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top