DMU Live Social Media

Powerboat / Aquabike

Kort om powerboat/aquabike

Aquabike
Aquabike er både sejlads på jetski (stand-up ski) og vandscooter. Der sejles i forskellige klasser afhængig af kørernes alder, erfaring, dygtighed og motor- og maskinstørrelse. Der sejles i både saltvand og ferskvand på fast og midlertidige baner samt på både store og små bølger.

Kort sagt - aquabike er motocross på vand.

Powerboat
Powerboats beskriver aktiviteter, der udføres i en motoriseret båd. Kendetegnet for powerboats er deres vægtfordeling samt bådenes design, som giver mulighed for højere hastighed og bedre håndtering. Bådenes design minimerer luftmodstanden og giver dermed også højere hastighed. I øjeblikket er P1 SuperStock den mest prestigefyldt klasse.  

Er aquabike noget for dig?
Aquabike er meget konditionskrævende og stiller høje krav til din koncentrationsevne, når du skal manøvrere din maskine rundt mellem bøjerne og samtidig tage højde for både bølgerne og dine konkurrenter. Men der er ingen minimumskrav og sporten kan dyrkes på alle niveauer.

Så hvis du er til fart, udfordringer og spænding og har lyst til at prøve kræfter med en anderledes sport, så er aquabike uden tvivl noget for dig.

 

Hvordan kommer jeg i gang?
Når du vil i gang med at sejle, skal du først og fremmest meldes ind i en klub. På nuværende tidspunkt er der tre etablerede klubber i Danmark – Nordjysk-, Herning- og Fyns Jetsport. Sporten vokser stadig, og vi håber derfor på, at kunne tilbyde flere klubber i løbet af 2018-2019.

Klubben kan være behjælpelig med fx anskaffelse af udstyr, træningstider, god sejletik osv.

Banner

Banner

Tilbage til top