DMU Live Social Media

Road Racing

Kort om Road Racing

Road Racing er hastighedsløb for motorcykler på lukkede asfaltbaner. Det kan være standard gadecykler eller specielle RR-cykler.

Der afvikles Danmarksmesterskab over 4-7 afdelinger i forskellige klasser, alt efter motorstørrelse - der køres bl.a. en begynderklasse. Løbene afvikles med samlet start (koblingsstart) og startplacering opnås ved tidtagning. Løbsdistance er ca. 40-50 km. Og vinderen er den kører, som først har fuldført det krævede antal omgange.
 
Hvor foregår det?
For de store klasser køres der Iøb på Jyllandsringen, Ring Djursland, Padborg Park samt udenlandske baner. Der er i de seneste år sket en positiv udvikling i Mini RR-klasserne, som omfatter Mini Moto (tidligere Pocketbike), 80cc og 125cc standard, da disse klasser kan køres på gokartbaner og køretekniske anlæg i Danmark.
Mini Moto kan køres fra 5 år og 80cc fra 10 år. Man skal være 14 år i nogle af de store klasser og 16 år i andre store klasser.
 
Krav til personlig udrustning
Man skal benytte reglementsgodkendt hjelm, Iæderdragt, støvler, handsker og rygbeskytter. Derudover skal man have licens, som er et "racingkørekort" og en personforsikring.
 
Krav til køretøjet
Der køres både på racere (specialbyggede motorcykler), samt reglementsgodkendte gademotorcykler, som dog skal have støtteben, lygter, spejle og blinklys etc. afmonteret. For sidevogne gælder helt specielle krav.

Hvor kan du henvende dig?
Kontakt evt. en af DMU’s klubber. De fleste har egen bane - eller samarbejder med en klub der har. Søg efter den nærmeste klub her på sitet under ”Find din DMU-klub”.

Kort om Mini Moto
Mini Moto (tidl. Pocketbike) er en ret ny disciplin i Danmark, som tidligere har kørt i mange år specielt i Asien, men også i Tyskland.

En Mini Moto er en lille (ca. 1 m. lang og 60 cm høj) motorcykel uden affjedring og typisk med en 40cc. to-taktsmotor med mellem 3 og ca. 12 hk. Den har kun ét gear og centrifugal-kobling samt mekaniske skivebremser både for og bag. Mini Moto køres på gokartbaner; indendørs om vinteren og udendørs når vejret er til det.

Mini Moto stammer oprindeligt fra Italien og mange af dagens Road Racing stjerner (fx Valentino Rossi) har startet deres karriere på en Mini Moto. Sporten spreder sig i øjeblikket hastigt - både i Europa og i USA.         

Banner

Banner

Tilbage til top