DMU Live Social Media

Road Racing

< RR: Klassiske motorcykler indtager Padborg Park
20.06.2017

RR: Nyt fra AMK


I weekenden den 6 og 7 maj 2017 blev 1. afdeling af DM Classic Road Racing afholdt. Læs hvordan det gik her.

Udover et helt utroligt flot vejr, var der rigtig mange glade tilskuer, der kom for at opleve fart og spænding. Børn under 12 har har altid gratis adgang på Jyllandsringen.

Samtidig blev der afholdt motorløb i historiske bilklasser, opsvisning og udstilling af disse, derfor var der som tilskuer rigtig mange forskellige ting at se på og opleve på banen.

Igen stor tilmelding til stævnet, 70 kørere dystede mod hinanden på banen om de første DM point. Derudover var der flere tilmeldte udenlandske kørere til stævnet.

Søndag satte Renè Prang ny banerekord i MC Classic 3, Heat 2 - Classic 7D-SB. Dog fuldførte han ikke heatet og endte med at køre 3 omgange.

6 kørere blev idømt 20 strafsekunder for tyvstart, de var lidt for hurtige på aftrækkeren.

Stemningen var helt fantastisk, lyden af motorer og duften af benzin hang i luften, så bliver det ikke meget bedre.

I pitområdet er der et sammenhold man skal lede længe efter. Alle hjælper hinanden, trods de er konkurrenter på banen. Pitområdet er altid åben for publikum, hvor det er muligt at se motorcyklerne tæt på og få svar på eventuelle spørgsmål.

En anden ting der blev langt mærke til var, at alle Classic kørene vinkede til alle officials, hjælper og frivillige, som en slags "tak for hjælpen", på vej ind fra sidste omgang. Det viser god sportmanship og giver altid et smil på læben.

Søndag var der 2 styrt, endda i samme heat, men begge kører slap heldigvis med skrækken og knubs.

Derfor er sikkerheden så vigtig, når der køres løb og det er netop her alle de frivillige er uundværlige. De fortjener en stor ros og tusinde tak for deres hjælp. De er en stor del af maskinen, der får stævnet til at forløbe som det skal.

Stævneleder Kaj Lehmann udtaler, at det var et godt stævne og alt "kørte" som det skulle.

S. Christensen


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top