DMU Live Social Media

Road Racing

< RR: Pay-as-you-go-model for Mini
17.08.2017

RR: AMK deltog i Munkebjerg Hillclimb


Foto: S. Christensen

Søndag den 13. august var AMK road racing med til Munkebjerg Hillclimb i Vejle. For første gang i Munkebjerg Hillclimbs historie var de historiske motorcykler repræsenteret. Ligeledes er det første gang i nyere tid, der køres Hillclimb i Danmark på motorcykler.

Af S. Christensen

Munkebjerg Hillclimb er arrangeret af Historisk Motor Sport Danmark (Søren Duus). Til Hillclimb-stævnerne mødes både debutanter og garvede kørere med en fælles passion for historiske køretøjer, teknikken og køreegenskaberne.

12 motorcykler var tildelt to ture op ad den stejle og snoede bakke, dog var der kun 11 der kom til start.

Senere på dagen var AMK så heldig, at de fik tildelt en tur mere op ad bakken, således blev det til 3 ture i alt.

I år kørte AMK - Road Racing som opvisning, men kørene følte sig i den grad hjemme på bakken, så mon ikke AMK er med fra 2018 som en del af konkurrencen?

Før var det ikke muligt, da man kun kunne lukke bakken om søndagen, men nu er der mulighed for at lukke bakken både lørdag og søndag.

Stævnet vil blive afholdt ligesom på banerne, med tidstagning lørdag og heat søndag.

Bakken starter på Ibæk Strandvej ved Vejle Fjord og slutter oppe ved Munkebjerg Hotel, som er Danmerks eneste højfjeldshotel. Hotellet ligger ca. 100 m over vandets overflade omringet af smuk natur.

Vejret viste sig fra sin gode side og der var rigtig mange tilskuere til stede, som skabte en fantastisk stemning.

På den første tur op ad bakken blev AMK's kørere sendt lidt for tidligt afsted ifht. den sidste bil, derfor blev Claus A. , som kørte forrest, nød til at overhale en af bilerne. Det gjorde desværre at Claus A. fik bilens tid, så denne ingen tid fik på den climbing.

Selvom det var sjovt at køre på bakken, så var der osse en risiko forbundet med stigningen, da der lå mange dækrester, olie og grus i de skarpe sving.

I ryttergården var alle 12 AMK-motorcykler flot udstillet til publikums begejstring. AMK's banner pyntede flot bagved og der blev delt flyers ud til de mange, der viste interesse for AMK.

Alt i alt var det en forrygende god dag for AMK - Road Racing og kørene der prøvede Hillclimbing for første gang.


Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top