DMU Live Social Media

Road Racing

< RR: René Prang genvandt DM i Classic SuperBike
19.09.2017

RR: Opdatering fra Team Xpedit efter DM


Løb 5 og 6 i DM Road Racing blev afviklet på Jyllandsringen i den netop overståede weekend, under meget afvekslende vejrforhold. Steven og Simon deltog i Superbike serien på deres BMW S 1000 RR maskiner.

Lørdagens tidtagning tidlig om formiddagen blev udskudt grundet en meget tæt tåge ind over banen. Banen var nogle steder fugtig og asfalttemperaturen meget lav, samtidig blev tidtagningen afkortet, hvilket gav en noget hektisk forløb. De kvalificerede ind i 1. startrække med Steven som nr. 2 og Simon på 4. pladsen.

Lørdagens løb udviklede sig hurtigt til at Steven Tirsgaard gik i front, hvor han udbyggede afstanden til nr. 2 Ulrik Døssing Nielsen med Simon Tirsgaard lige i baghjulet. Simon forsøgte igen og igen at komme forbi Ulrik, der endnu engang viste, at han er utrolig god til at forsvare sig. På 2. sidste omgang kom Simon endelig forbi Ulrik, hvorefter jagten blev sat ind på Steven, men ved passage af det ternede flag var der en afstand op til Steven på 0,5 sekund. Undervejs satte Simon den hurtigste omgangstid denne weekend på Jyllandsringen 1.10,6.

Søndagens tidtagning om formiddagen endte med nøjagtig samme startplaceringer som om lørdagen med Steven som 2er og Simon nr. 4. Om eftermiddag faldt der en meget kraftig regn over Jyllandsringen og løbet blev afviklet på en meget våd bane. Løbet udviklede sig i front med Michael Møller Pedersen, Ulrik Døssing Nielsen og Simon Tirsgaard, der dog hurtig faldt fra i forbindelse med en stor udskridning. I stedet kom Lars Nielsen frem i fronten, samtidig med at Michael Møller Pedersen havde en afkørsel og tabte en hel omgang på banen. Steven Tirsgaard dumpede ned på 6. pladsen, der blev holdt til mål. Simon kørte ind på 4. pladsen. Ulrik og Lars havde i front en rigtig god duel, der endte med Ulrik som vinder og Lars Nielsen som nr. 2 med Henrik Nyvang på 3. pladsen.

Den våde bane er ikke Stevens livret, hvorimod Simon normalt har det rigtig godt med en våd bane, men efter udskridningen på et af de første omgange blev der bakket af, og der skulle køres nogle sikre point hjem på kontoen.

Vi havde rigtig mange gæster på besøg i teltet, og de havde fortjent nogle bedre vejrforhold, hvor de kunne overvære nogle tætte og intensive dyster med høj hastighed.

Stillingen i DM Superbike:

Nr. 1 Steven Tirsgaard 120 point

Nr. 2 Simon Tirsgaard 117 point

Nr. 3 Michael Møller Pedersen 95 point

Finalen i serien afvikles den 30.9 og 1.10 sammen med finalen i DTC – vi ser frem til en spændende afslutning med en kamp om de 3 podieplacering.

Foto Morten Kimer Hansen: Kimersfoto.dk

Følg Team Xpedit på facebook siden: https://www.facebook.com/Tirsgaardracing/


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top