DMU Live Social Media

Speedway

< SPW: Lille Lasse blev rigtig stor
27.10.2017

SPW: Slutspil Down Under


Foto BSI/IMG

Årets verdensmester i speedway bliver kronet lørdag formiddag – dansk tid – når VM serien 2017 lukker og slukker på det store Etihad Stadium i Melbourne. Det er første gang i speedwayhistorien, at der regulært skal findes en senior-verdensmester på samme kontinent, hvor sporten blev opfundet i 1923.

Af Ib Søby

I 1982 vandt amerikanske Dennis Sigalos og Bobby Schwartz Par VM i  Liverpool – tæt på Sydney – og i 2015 vandt Polen U21 Hold VM titlen i Mildura.

I 2002 var Tony Rickardsson allerede verdensmester ved afslutningen på det olympiske stadion i Sydney - og jo - ganske vist skulle Greg Hancock jo lige på banen sidste år, hvilket dog var en formssag med 19 points favør.

Hermed er det reelt kun tredje gang, at den stolte motorsportsnation lægger jord til en speedway VM og medalje afgørelse, og til glæde for de mange australske fans, bliver det med al sandsynlighed den australske nationalmelodi ” Advance Australia Fair ”, som afspilles som endegyldig lukning på VM sæson 2017.

Den 31. årige Jason Doyle har været VM seriens mest stabile kører, og selv på trods af en grim fodskade, været i 9 finaler af 11 mulige. En lidt henholdende kørsel – hvis man overhovedet kan bruge den terminologi i speedway – var hvad Doyle viste for tre uger siden i polske Torun, hvor han kunne have sikret sig titlen, men hvor Patryk Dudek kørte et meriterende og perfekte grandprix og vandt sin første sejr, hvilket nu har medført det scenario, at Doyle kommer til sit hjemland med en føring på 14 point.

Hvis Doyle når 8 point på lørdag er han verdensmester, men det kan pludseligt også være mange, når de skal laves, mens Dudek har alt at vinde, og intet at tabe.

Patryk Dudek greb altså sin chance i Torun, til stor jubel for de australske arrangører, hvorimod den tidligere titelbejler Maciej Janowski er droslet ud af guldkampen med to sløje optrædener i træk.

Tæt bronzekamp

I teorien kan Tai Woffinden nå sølv, men det vil kun være den mest optimistiske britiske fan som regner med den mulighed – medmindre Dudek får en skade i starten - og mere tænkeligt er det, at Woffinden må slås om bronze mod Janowski, Sauyfudinov og Zmarzlik, hvor kun syv point skiller de fire kører ad.

Hvis man kigger på stillingen, er situationen den – omkring top otte – at den skadede svensker Frederik Lindgren har en god mulighed for at slutte som nummer otte i år, og dermed sikre sig billetten til 2018.

Det er godt nyt for de kører som drømmer om et at de fire permanente wildcards, idet Lindgren således ikke har behov for en fribillet, men til gengæld dårligt nyt for dem som slutter 9 og 10 i VM stillingen.

Hvis Nicki Pedersen og Greg Hancock som ventet får 2018-wildcards, er der kun to tilbage, hvor pilen peger på Chris Holder, i kraft af sin 2012 VM titel og flere spektakulære grandprix sejre.

Hvem skal så have det sidste ?

Lørdag vil byde på en barsk duel mellem Martin Vaculik og Matej Zager, og den som taber denne duel, kan blive sorteper for alvor. Zager har fordel af et slovensk grandprix på kalenderen, mens slovakiske Vaculik er langt mere sårbar, hvis han ender som nier.

Speedwayfans i Danmark tror og håber på to danske wildcards, hvor Iversen, Kildemand og måske Jepsen Jensen og Leon Madsen er i spil, men flere af kørerne vil blive skuffet kort efter Melbourne, og hvis Vaculik tager ottende pladsen i klassementet, kan det blive svært at komme uden om Zagar, der har vundet to gange i træk i år.

Peter Kildemand har dog chancen for at gøre et godt indtryk på lørdag og styrke sit kandidatur, men der skal tages nogle tunge beslutninger bag lukkede døre i London, når de kommer hjem fra Melbourne.

Lørdagens sæsonafslutning bliver i øvrigt noget af et australsk show. På grund af de mange skader blandt kørerne er der naturligt nok blevet plads til tre australske kørere – ud over Doyle og Holder.

Den 39. årige Davy Watt fra Townsville, som i forvejen havde annonceret sit karrierestop, får pladsen i stedet for Niels Kr. Iversen, og slutter således fornemt på Etihad Stadium med minimum fem heats. Watt har kørt på det australske landshold, og deltog senest i grandprix serien i 2010.

Sam Masters og Justin Segdman kommer også på banen i kraft af skader hos Greg Hancock og Frederik Lindgren, og de to banereserver bliver Brady Kurtz og Rohan Tungate.

Dommer er britiske Craig Ackroyd.

VM stillingen

1.     Jason Doyle AUS - 142

2.     Patryk Dudek POL - 128

3.     Tai Woffinden  ENG - 115

4.     Maciej Janowski  POL - 113

5.     Emil Saytfudinov  RUS – 109

6.     Bartosz Zmarzlik   POL  108

7.     Frederik Lindgren SVE  107 – skadet

8.     Matej Zagar  SLO  97

9.     Martin Vaculik SLK  90

10.   Chris Holder AUS  82

11.   Piotr Pawlicki POL  79

12.   Antonio Lindbäck SVE 73

13.   Peter Kildemand DAN  54

14.   Greg Hancock USA 45  - skadet

15.   Niels Kr. Iversen DAN 44 – skadet

16.   Vaclav Milik, TJK  31

 

Melbourne:

2015: Hancock – Iversen – Janowski – Doyle

2016: Holder – Woffinden – Zmarzlik – Lindbäck

 

Australske verdensmestre:

1936: Lionel Van Praag.

1938: Bluey Wilkinson

1951: Jack Young

1952: Jack Young

2004: Jason Crump

2006: Jason Crump

2009: Jason Crump

2012: Chris Holder

 

   


Banner

Banner

Tilbage til top