DMU Live Social Media

Speedway

< SPW: VM fest i Wroclaw
20.06.2018

SPW: Speedway-Kids på Det Fynske Dyrskue


Sportsudvalget, Rekruttering og udvikling, også kaldet Speedway-Kids, har i weekenden deltaget på Det fynske Dyrskue i Odense, hvor over 450 børn prøvede minibanen. Læs mere om weekenden her.

Det var en fantastisk weekend i speedwaysportens tegn, hvor hele 453 børn i alderen 3-11 år, var ude at prøve en PW50, enten alene eller med en af de unge drenge/piger bag på.

I alt 34 frivillige har hjulpet igennem de 3 dage, hvor Speedway-kids har deltaget ved dyrskuet. Stor tak til dem alle. 

Fredag:
Fredag formiddag var skoler, børnehaver og dagplejere inviteret til Dyrskuet, så der var rigtig mange børn den dag. Desværre havde de ikke deres forældre med, og vi kunne derfor ikke tilbyde dem en tur på PW'erne.

Til gengæld stod den på kapløb på minibanen, iført hjelmfarver stod 4 børn af gangen klar ved startstregen for at løbe om kap over 2 omgange. Kapløbet foregik selvfølgelig med startmaster, flag og jublende tilskuere. Mere end 100 børn var til stor begejstring fra alle ude at løbe.

Om eftermiddagen, hvor skoler, børnehaver og dagplejere var taget hjem, åbnede vi op for prøvekørsler. Vi var lidt underbemandede, men specielt takket Oliver og Maja som tilbød at sidde bag på, havde vi på kun 2 timer ca. 50 børn ude at køre.

Lørdag og søndag:
Resten af weekenden stod den på prøveture på PW’er, på trods af et par regnbyger lørdag og en enkelt søndag havde vi 186 ude at køre om lørdagen og 217 om søndagen, så det er helt fantastisk.

Alle 3 dage havde vi repræsentanter fra flere af de fynske klubber til at hjælpe os, hvilket viste sig at være en kæmpe fordel, i det at de med det samme kunne svare på konkrete spørgsmål, som hvornår der er træningstid?, hvem man skal kontakte?, skal man ringe inden? og har klubben maskiner og udstyr?, spørgsmål som de andre hjælpere ikke nødvendigvis kan svare på.

Det viser os også, at det er rigtig vigtigt at klubberne bakker op om arbejdet og hjælper med at sende folk ud, som kan være med til at svare på disse spørgsmål.

Nyt set-up:
Speedway-kids havde inden dyrskuet fået bevilliget penge, som er blevet brugt på marketingsmateriale, pavillioner, beach flag, skilte, roll ups m.m. Alt dette var i brug på dyrskuet og gjorde, at vi var synlige på dyrskuet. Samtidig var dyrskuet rigtig gode til at fortælle, at vi var der over højttaleren.

Vores nye pavilloner m.m. gjorde sammen med alle de frivillige, at vi fremstod yderste professionelle, og forældrene var meget trygge ved at lade deres børn prøve en tur på banen. Der var stor ros for fra både forældre, men ikke mindst også arrangørerne fra dyrskuet.

Tak til frivillige, besøgende og arrangøren:
Der skal der lyde en kæmpe tak til Det Fynske Dyrskue for at lade os være en del af dette fantastiske arrangement. En lige så stor tak til alle de frivillige som brugte 1, 2 eller 3 dage sammen med os. Uden jer var det ikke muligt, og det har været fantastisk at være sammen med jer. Alle har gjort en fantastisk indsats og været yderst professionelle omkring deres opgaver. 

Til sidst skal der lyde en kæmpe tak til alle de glade børn som har været ude at prøve og selvfølgelig også til deres forældre, vi håber at se mange af jer ude på banerne.

Næste arrangement med Speedway-Kids:
Speedway-Kids er allerede nu i gang med at planlægge næste arrangement, som er den 7/7, hvor de deltager på Landsskuet i Herning med minibanen.

Også her skal vi bruge en masse hænder, så skynd jer at tilbyde jeres hjælp til dette fantastiske arrangement og bak op om det store arbejde med at få nye medlemmer til vores sport.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top