DMU Live Social Media

Speedway

Q&A: Licens og starttilladelse

Må køreren træne i udlandet på sin danske licens?
Ja, det må køreren. Jævnfør vores reglement skal træningen gennemføres under samme betingelser som i Danmark. Det vil sige:

1) Banen skal være godkendt af DMUs søsterorganisation i det pågældende land
2) Træningen skal gennemføres under ledelse af en uddannet træningsleder
3) Ved træningen skal der som minimum være en førstehjælpsuddannet person til stede.

Som kører med licens er du dækket under Danmarks Idrætsforbunds kollektive rejseforsikring, hvor der er specielt to betingelser, køreren skal være opmærksom på i forbindelse med træningerne i udlandet:

1) Træningen skal være organiseret af DMU eller din klub

2) Du skal skriftligt have orienteret DMU (eller din klub om, hvor du er taget hen på træningsophold og i hvor lang tid).

Læs nærmere om den kollektive rejseforsikring her

Skal køreren søge om en starttilladelse, såfremt køreren er i udlandet for at træne?
Nej, det skal man ikke. En starttilladelse skal kun bruges til løb.

Må køreren deltage i løb i udlandet på sit DMU licens?
Ja, det må køreren. Det er tilladt at køre træningsstævner og pokalløb. Eksempelvis er det muligt at deltage i løb på FIMs og FIME kalendre over OPEN events med et DMU licens.
Det tilrådes, at køreren ALTID har en starttilladelse med fra DMU.

Hvordan og hvornår søger køreren en starttilladelse?
Der søges om en starttilladelse ved at sende en mail med følgende oplysninger til sa@dmusport.dk:

Kørernavn(e) og licensnummer
Løbsnavn og dato

OBS. For at opnå en starttilladelse, skal køreren have gyldigt DMU kørerlicens. Såfremt flere kørere skal køre samme stævne, samles kørernavne og en ansøgning om starttilladelse fremsendes.
Sørg for at søge starttilladelsen så hurtigt som muligt.

Er det tilladt træne med flere maskinklasser på træningsbanen samtidigt?
Nej, det er ikke tilladt at lade flere maskinklasser træne samtidigt på banen. Det er f.eks. ikke tilladt at lade 50 cc og 85 cc, eller 250 cc og 500 cc at træne samtidigt. Eksempelvis skal 85 cc køre for sig og 500 cc for sig.

Er det tilladt at træne på en cykel med flere cc, end det vi har licens til?
Det er tilladt at foretage kørsel på en cykel med flere cc end den cykel køreren har til licens i forvejen, såfremt kørslen

1) sker på klubbens egen bane eller den bane som stamklubben har indgået aftale med herom, eller 
2) sker træningen uden andre kørere på banen

Kørere, der deltager i turneringen, og som ønsker at opgradere til et licens for en højere maskinklasse, må først gøre dette, når indeværende turnering er færdigkørt.

Opstår der tvivlspørgsmål omkring regler eller sportslige ting, så henvises der til Speedwayreglementet, som er tilgængeligt her på DMU’s hjemmeside: Klik her

Banner

Banner

Banner

Banner

Tilbage til top