DMU Live Social Media

SuperMoto

< SM: Stort resultat af Priergaard i ADAC-serien
08.11.2016

SM: Stor sæson af Simon Vilhelmsen


Supermoto-køreren, Simon Vilhelmsen har haft en flot 2016-sæson, som blandt andet har budt på DM-guld og en podieplads i det tyske mesterskab i S1-klassen. Læs Simons oplevelse af sæsonen her.

Af Simon Vilhelmsen, supermoto-kører

Det har været et godt år for mig i år. Jeg startede Supermoto sidste sæson og kan vist roligt sige, at jeg er nået langt.

I 2015 vandt jeg mit første danske mesterskab, deltog til U21 VM for Danmark samt kom i finalen til verdens største arrangement, “Superbiker Mettet”.

I år er det i Danmark gået forrygende for mig. Jeg har haft en sæson, hvor jeg efter sidste afdeling af Danmarksmesterskabet kunne modtage gulvmedaljen med toppoint.

I udlandet er der også sket store fremskidt for mit vedkommende. Jeg har fået min første podieplads i klassen i tysk mesterskab S1.

Jeg er blevet en del af det nok hidtil største team i Tyskland nemlig Michelin Reifenwerk/MH Motorräder, hvor jeg så sammen med Markus Class er under den tidligere motocross-stjerne samt Supermoto-stjerne, Jochen Jasinski.

Jeg har brugt mange timer sammen med Markus, Jochen og Mike med testing og træning i år. Mike er mekaniker for Markus Class og var den første der fik øjnene op for mig, og hjalp mig ind i alt dette.

I år var mit læringsår i S1 klassen i Tyskland, hvor jeg blandt andre kørte mod Europamesteren, den samlede nummer 3 til VM og tidligere MX VM kører, hvor alle er rutineret og har kørt Supermoto i flere år. Det blev til en podieplads til en af afdelingerne og en samlet 10. plads, men min fart er blevet forbedret markant, så jeg er fortrøstningsfuld til den kommende sæson.

Sæsonens sidste løb foregik i Belgien, løbet Superbiker Mettet, der danner ramme om verdens største Supermoto event med over 300 Supermoto kørere.

Et kæmpe arrangement blev afholdt, da det var deres 30 års jubilæum, hvor vi kører på den legendariske Road track, som er en bane i byens gader! Der var mulighed for at se freestyle show, stunt bikere, så gav verdens bedste freestyle jetski-kører og den nykårede flyboard verdensmester show.

Det var en kanon afslutning på et godt år at vinde min kvalrunde og gå direkte i semifinalen, hvor jeg startede på 2. startplads blandt VM-kørere, Superbiker-kørere og tidligere stjerner. Jeg tog starten foran alle de 50 kørere ud af de 100, der havde klaret sig til de to semifinaler.

25 minutter plus 2 omgange var længden på semifinaleheatet, og jeg kunne køre i mål som nr. 3, efter nummer 2 og 3 samlede til VM og foran nummer 4 samlet til VM. Glæden var stor, og følelserne, der gik igennem mig, er svære at beskrive.

Til finalen startede jeg nummer 6 ved siden af min teammakker Markus Class, som også blev nummer 3 i den anden semifinale! Jeg lavede ikke den bedste start i finalen, men jeg var okay med. Senere i heatet væltede jeg sammen med en af de andre kørere, så jeg kom ned i feltet. Jeg kørte mig op som nummer 10 lige efter Pavel Kajmar, som i år blev nr. 4 til verdensmesterskabet. 

Allerede nu er jeg igang med at forberede til sæson 2017. Jeg træner Motocross og følger et fokuseret træningsprogram, som skal gøre mig helt klar til sæsonstart. 

Til 2017 har jeg fået tilbud fra VM-teams, som gerne vil have mig som kører. Det er super godt for mig, at jeg er blevet set af de helt store teams. Dog bliver jeg på Husqvarna, for Michelin Tyskland, og MH Motorräder, hvor jeg skal deltage i enten VM- eller EM-serien med min teammakker Markus Class. 


Banner

Banner

Tilbage til top