DMU Live Social Media

Trial

< Trial: Stor dansk succes ved Nordisk Mesterskab
25.08.2014

Trial: DMU mangler skribenter – er det dig?


Alle der brænder for sin sport vil gerne læse om den samt have eksponeret den i endnu højere grad. Det gælder ofte især de lidt mindre sportsgrene. Derfor søger DMU skribenter til både kortere og længere nyheder til www.dmusport.dk.

Desværre har administrationen ikke mulighed for at dække alle løb i de enkelte DMU-sportsgrene. Derfor søger vi personer, som alligevel er ude til løb, fordi de enten kører selv, er officials eller tilskuere, til at skrive nogle få linjer, som kan bruges på www.dmusport.dk.

At der bliver skrevet om de enkelte løb og arrangementer er utrolig vigtigt for at skabe interesse hos medier, men også for nye interesserede samt de udøvere, som allerede er en del af sporten.

Det skal ikke være to A4-sider, der skrives, men blot nogle få linjer om løbet – hvor blev det afholdt, hvem vandt, hvordan var stemningen osv.

DMU løber den igennem for korrektur, så du skal ikke tænke over manglende kommaer eller andre fejl. Du bestemmer også selv, om du vil krediteres for teksten eller ej.

Så snart vi modtager teksten lægger vi den på www.dmusport.dk og på den enkelte grens DMU Facebookside.

Gør din sportsgren mere interessant
Vi håber meget, du har lyst til at hjælpe DMU med at gøre de enkelte sportsgrene endnu mere interessante for både nye medlemmer, men også for de udøvere, som allerede dyrker en DMU-sport.

Kontaktoplysninger/send din mail til:

Informationsmedarbejder i DMU
Martin Gunnar Thenning
Tlf.: 43 26 26 14
E-mail: mgt@dmusport.dk (sendes en tekst i weekenden, så send den også til mwk@dmusport.dk)

På forhånd tak.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top