DMU Live Social Media

Trial

< Trial: Vil du gøre en forskel?
05.01.2015

Trial: DM Extrem Enduro 2015


Det er muligt at deltage på en trialcykel!

Søndag 1. februar køres der DM i Extrem Enduro ved en grusgrav i Juelsminde.

Her kan man få kam til selv det værste garn og arrangørerne lover bammelam for alle pengene. Løbet er 100% økologisk uden nogle kunstige forhindringer. Området byder i sig selv på rigelige udfordringer.

Passager som Hill Kill, Bike Wash, Blind Op, Saftsumpen, 45%, Fedterøv, Skovtur, osv. indikerer rå mængder søndagshygge.

Der køres i 2 klasser: Benzin og El. Trialcykler er meget velkomne i benzinklassen.

HUSK: Der er ingen eftertilmelding eller tilmelding på dagen. Sidste frist er 29/1.

Om der må bruges pigdæk eller ej oplyses 3 dage før løbet, altså også 29/1.

Tilmelding er åben i løbskalenderen!


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top