DMU Live Social Media

Trial

< Trial: Ny licensstruktur og nye priser i DMU
29.01.2016

Trial: Talenterne træner året rundt


Foto: Søren Brahe

Midt i januar, hvor vandet var stift og landet dækket af sne var der allerede trialkørere på spring. Under taget i Viborg Trial Klubs hal havde Trial Elite Holdet godt gang i årets første træningssamling, da vi kiggede forbi.

Af Søren Brahe

Lyden af sejtrækkende trial-maskiner brummede lystigt ud af de åbne porte, som normalt er lukket for at holde varmen for de sædvanlige og mindst lige så akrobatiske brugere på trial cykler med pedalkraft. Skønt motorcykler kræver mere udluftning, så er de utallige, solide og varierede forhindringer i hallen perfekte for at udfordre nogen af de bedste MC trial kørere med potentiale i Danmark

Danmarks Motor Union støtter Trial Elite Holdet økonomisk, for at have en gruppe af kørere som kan slå igennem og via målrettet træning nå resultater i EM og VM sammenhæng over de næste fem år.

Elite kører, Morten Andersen, 22 år var godt i gang med at hoppe fra træstamme til træstamme i 1 – 2 meters højde over betongulvet – og blev sekunderet at sin faste makker Johny Rasmussen, der funger som ”minder” (rådgiver og guide til at vælge spor og motivere). William Thuemann, A kører og 15 år gik også til stålet og fik en kort ufrivillig pause, da en pakning i koblingen sprang. På en tand mindre vilde forhindringer kørte Carl Gammelmark, B-kører og 15 år, og testede formen og modet på store sten, kabeltromler og andre kreative forhindringer.  –  Holdets fjerdemand og elite kører, Mikkel Brade på 16 år havde andre træningsplaner denne weekend.

I hallen mødte vi de meget engagerede forældre for kørerne, som så ofte ses hos dem, der virkelig vil noget i motorcykel sporten. Ud over at følge træningen tæt var det tydeligt, at der var god support med både mad og mekanik.

For at sikre kørerne  udfordring  og samtidig lære nyt var det den lokale og super erfarne Ole Kristensen fra Trialaction som fungerede som instruktør. Han var hyret ind af holdets DMU-teammanager, Henrik Arvad.

Imens der blev givet øvelser som udfordrede den enkelte 100%  i teknik, så tog team manageren en grundig snak med hver kører på tomandshånd. Snakken, som også involverede trial forældrene, er grundlaget for en udviklingsplan for 2016 for hver kører. ”Køreren er ikke sikret en plads til evighed på holdet, leves der ikke op til aftalerne er man ikke berettiget til at være en del af Eliteholdet”, forklarer Henrik Arvad.  De første point der kan hentes til team managerens karakterbog er 28. februar, hvor den første DM afdeling afvikles i Kolding. Men derefter går det videre, og især Morten Andersen og Mikkel Brade har et ambitiøst program i udlandet i år.

Som det fremgår af billerne, så burde de være ledsaget af et ”don’t try this at home”. Der var virkelig mulighed for kontant afregning på betongulvet i hallen i Viborg.


Banner

Banner

Banner

Tilbage til top