DMU Live Social Media

Trial

Danmarksmestre i Trial

Udtrykket Trial var historisk set i Danmark lig med Hastigheds-Trial, der var den oprindelige form for terrænløb her i landet helt fra pionerårene før 2. Verdenskrig. Først i løbet af 1960’erne begyndte den engelske form for Trial at vinde indpas – og fik navnet Stil-Trial. Her var det ikke farten, men stilen eller balancen, det gjaldt.

Ordet ”trial” betyder ”prøve” eller ”prøvelse”. Sportsgrenen blev fra begyndelsen af 1960’erne især drevet frem af folk fra Fyens Motor Sport. Det var en kreds af idealister og fornyere omkring lederne Svend Conrad og Kurt Theils Poulsen samt de aktive kørere, Preben Andersen og hans fætter, K.B. Andersen, der bl.a. afholdt de store og epokegørende Scott-Type Trials på Fyn. Det var en kombination af hastighedstrial og bedømt trial, altså et trialløb med indlagte stilsektioner. Ligeledes begyndte FMS og andre klubber at afholde rene bedømt trial arrangementer, hvor man efterhånden samlede en trofast skare på knap 40 kørere på landsbasis. Siden bredte sporten sig til især det nordlige Jylland, hvor der blev dannet flere, rene trialklubber.

I 1969 kunne man afholde det første officielle danske mesterskab i Stil-Trial. Det blev ganske passende Preben Andersen, der blev den første mester – en præstation han gentog de følgende år. Først langt senere indførtes navnet Bedømt Trial som den officielle betegnelse.

Danmarksmestre i Trial fra 1969 -


En af de absolutte pionerer i Stil-Trial i 1960’erne var Preben Andersen fra Sydfyn. Både Preben og hans klub, Fyens Motor Sport, gjorde en stor indsats for at lancere den nye sportsgren. Preben Andersen havde deltaget i det internationale Six Days Trial på en MZ udlånt af Valter Kaden fra MZ-fabrikkerne. Han fattede derefter interesse for bedømt trial og deltog mange gange i Scottish Six Days Trial, hvor han vandt flere First Class Awards, og i øvrigt var den første dansker, der deltog i løbet sammen med sin fætter Knud Børge Andersen.







De to fotos (ovenfor og til venstre) stammer fra Scottish Six-Days Trial i slutningen af 60’erne. Øverst kører Preben på Greeves og nederst på Montesa. Bemærk kasketten! I de første år var det ikke påbudt at anvende styrthjelm, når man kørte Stil-Trial. Da det danske mesterskab blev indført i 1969, kvitterede Preben med at vinde de tre første mesterskaber 1969-70-71. Preben Andersen afgik ved døden i 2011 (Fotos lånt af Prebens Andersens familie).


1969 - Preben Andersen, Fyens MS
1970 - Preben Andersen, Fyens MS
1971 - Preben Andersen, Fyens MS
1972 - Mogens Rasmussen, Aalborg MK
1973 - Mogens Rasmussen, Aalborg MK

Motocross-stjernen Mogens Rasmussen er en af de få, der har kunnet vinde DM-titler i flere forskellige MC-sportsgrene. Efter en alvorlig skulderskade, måtte han afslutte sin lange, internationale karriere i Motocross. I stedet faldt Mogens’ interesse på Stil-Trial, hvor han straks gjorde sig gældende ved at vinde DM i Junior i sin første sæson. Herefter rykkede han op i senior og vandt DM to gange, i 1971 og 1972. Aner man en vis MX-stil over Mogens Rasmussens måde at tackle trialcyklen på...? (Foto: MotorBladet)


1974 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1975 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1976 - Peter Falk, Trialklubben Nord
1977 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1978 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1979 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1980 - Lars Falk, Trialklubben Nord
1981 - Jan Thomsen, Aalborg MK
1982 - Jan Thomsen, Aalborg MK
1983 - Jan Thomsen, Aalborg MK
1984 - Jan Thomsen, Aalborg MK
1985 - Peter Falk, Fyens MS
1986 - Kurt Hansen, Fyens MS
1987 - Steen Boris, Silkeborg MS
1988 - Jan Thomsen, Aalborg MK
1989 - Kurt Hansen, Fyens MS
1990 - Kurt Hansen, Fyens MS
1991 - Steen Boris, Silkeborg MS
1992 - Steen Boris, Silkeborg MS
1993 - Steen Boris, Silkeborg MS
1994 - Steen Boris, Silkeborg MS
1995 - Jan Jørgensen, Fyens MS
1996 - Ole Kristensen, Silkeborg MS
1997 - Ole Kristensen, Silkeborg MS
1998 - Ole Kristensen, Silkeborg MS
1999 - Thomas Pedersen, Fyens MS

Fynske Thomas Pedersen er den kører, der har vundet flest DM-titler i Trial – i alt 9. Her ses Thomas under Trial des Nations 2014. Samme år blev Thomas udnævnt som DMU FairPlay-ambassadør (Foto leveret af Off-Track Kommissionen)


2000 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2001 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2002 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2003 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2004 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2005 - Niels Nicolaisen, Fyens MS
2006 - Niels Nicolaisen, Fyens MS
2007 - Gregers Pedersen, Aarhus MK
2008 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2009 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2010 - Thomas Pedersen, Fyens MS
2011 - Niels Nicolaisen, Fyens MS
2012 - Niels Nicolaisen, Fyens MS
2013 - Morten Andersen, Rebild TrialSport
2014 - Morten Andersen, Rebild TrialSport
2015 - Tobias Johansson (bedste dansker blev Morten Andersen)
2016 - Morten Andersen, Rebild Trialsport



DM-skammelen I jubilæumsåret 2014. Fra venstre Sølv Dan Jørgensen, Hedelands Motorklub; Guld Morten Andersen, Rebild Trial Sport; Bronze Martin Hirschgaard, Hedelands Motorklub. (Foto leveret af Off-Track Kommissionen)

 

 

 

Banner

Banner

Tilbage til top